Brændekurv af genbrug: Klar til brug

Udfordringsopgave: Klar til brug

Efter endnu ca. 15 timers tørring af maling, er min brændekurv nu klar til brug:

Jeg synes da bestemt den pynter med det flotte birkebrænde nede i.

Brændekurv af genbrug: Konstruktion

Udfordringsopgave: konstruktion

Da malingen havde tørret i ca. 15 timer gik jeg i gang med at samle kurven. Inden jeg gik i gang overvejede jeg nøje, hvordan jeg ville gribe det an. I overvejelsesfasen rådførte jeg mig med min far, som gerne konstruerer ting og sager i sin fritid i hans værksted, som jeg benyttede under hele forløbet.

For at fastholde siderne og sikre at de ikke skred ud, satte jeg stokken i hullerne som det første. Dette sikrede også at afstanden mellem siderne var det rette hele tiden, nemlig 30 cm.

Herefter valgte jeg starte med de yderste lameller, både i bunden og på de skrå sider. For at holde konstruktionen i spænd, sømmede jeg dem fast med en lille søm, inden jeg borede huller og monterede skruer.

Her er bunden næsten færdig monteret. Bemærk at der kun er to skrue i hver lamel endnu.
Jeg valgte at sætte to skrue i hver lamel til at starte med, for at undgå at træet skulle flække.
Til slut satte jeg  to skruer mere i hver lamel, så alle lameller fik 4 skruer i alt.

Her ses den færdig konstruerede kurv, som nu skulle males for 2. gang.

 Her er kurven malet for 2. gang, undtagen bunden, som får 2. gang når resten er tørt.

Brændekurv af genbrug: Maling

Udfordringsopgave: Maling

Efter alle dele til min brændekurv var savet ud og ikke mindst pudset godt og grundigt med sandpapir gik jeg i gang med at male alle dele.

Jeg brugte en  brun maling med udendørs træbeskyttelse til at male med. Delene stod til tørre i ca. 15 timer.

Brændekurv af genbrug: Klargøring

Udfordringsopgave: Klargøring

Ud fra min arbejdstegning gik jeg først i gang med at lave de to sider. Pladen var præcis 100 cm på den lange led, hvorfor jeg delte den i to lige store stykker, 50 cm på den lange led.

Her er den ene side klar til at blive skåret til. Toppen af kurven valgte jeg at være 50 cm, mens bunden blev 30 cm, det vil sige at jeg savede 10 cm af på hver side, jævnfør de streger jeg har tegnet på pladen.

Her er siden savet ud. Jeg valgte senere at save 5 cm af bunden, så kurven blev lavere.

Her er begge sider savet til både i begge sider og i bunden. Jeg har nu gjort klar til at bore hul til håndtaget i begge plader (sider). Til at bore hullet brugte jeg at bor med en tykkelse på 4 cm, svarende til stokkens diameter.

Lamellerne savede jeg ud, så det var 30 cm lange, svarende til den bredde jeg valgte at kurven skulle have.

Brændekurv af genbrug: Idé

Udfordringsopgave: Idé

Jeg har valgt at beskæftige mig med træarbejde i min udfordringsopgave. Det bunder egentlig i at jeg aldrig har været særligt begejstret for træsløjd og så vidt muligt privat holder mig fra at bygge ting, med mindre en udførlig instruktion medfølger.

Erkendelsen af at træsløjd og projektet "at bygge eller konstruere noget" rent faktisk kan være en god aktivitet, som i den grad kan understøtte teorien om det fælles tredje, har givet mig mod på at kaste mig ud i projektet: Byg en brændekurv af genbrug.

Til selve konstruktionen af kurven har jeg ladet mig inspirere af DR2 programmet Frilandshaven, som jeg tilfældigvis så en eftermiddag. I netop dette program, byggede den mandlige vært en kurv af genbrugstræ, som han brugte når han høstede grøntsager i frilandshaven. Det smarte ved kurven var at der var "riller" så grøntsagerne kunne vaskes/spules mens de lå i kurven, da vandet løb ud af rillerne. Jeg tænkte, sådan en vil og KAN jeg også lave.
Da jeg endnu ikke har en køkkenhave, vil jeg bruge kurven til brænde til vores lille ovn, vi har på terrassen.

Først og fremmest krævede det en tegning over hvad jeg skulle bruge:

Jeg skulle bruge to sider, lameller, en stok som håndtag og skruer til at samle kurven.
Det nøjagtige antal lameller og skruer har jeg tilføjet da kurven var færdig.

Min far havde træ fra en gammel seng liggende, som jeg brugte. Lamellerne er taget direkte fra bunden af sengen, mens siderne blev lavet af en plade, som jeg ikke ved hvor stammer fra. Stokken som skulle blive til håndtag er fra et gammelt kosteskaft.

Regn i køkkenet

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.
Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft.
Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Regn i køkkenet

For at bevise ovenstående tese om regn, har jeg lavet et forsøg hjemme i mit køkken. Jeg har brugt en gryde med kogende vand og en gryde med isterninger i.
Forsøget viser, at vanddampen stiger opad og fortættes til små vandråber på bunden af den kolde gryde. Når dråberne bliver for tunge til luften, falder de ned og er således blevet til regn.

Jeg har optaget en video af forsøget, som kan ses via dette link:

 https://www.youtube.com/watch?v=dcuCGOY-Mp4&feature=youtu.be



Kilde:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Skyer på himlen

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Skyer på himlen

Her ses eksempler på lammeskyer, som tyder på godt vejr. Dog er der ude i horisonten mere tætte skyer på vej, måske lagskyer.

Himlen ser smuk ud, men når der zoomes, kan man ane fjer- eller makrelskyer, som betyder at vejr skifte er på vej, fra godt vejr til regn.

 Her "smelter" fjer- eller makrelskyerne så småt sammen med lave skyer.

Vejr skiftet kom. Det blev regnvejr. Her ses tydelige eksempler på regnskyer, som er lidt mørkegrå og hænger lavt.

Kilde:

http://www.skoven-i-skolen.dk/sites/skoven-i-skolen.dk/files/filer/Kopiark/Boern-og-traer/bt_kopiark107_kap23_skyer-og-vejrvarsler.pdf

Sky eksperiment

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Sky eksperiment

Jeg vil forsøge at lave skyer der hjemme, efter ovenstående teorier om vanddamp, som stiger til vejrs, bliver kølet af, bliver til små dråber, som hæfter sig på partikler og bliver til skyer.

Jeg har klistret sort karton på bagsiden af det cylinder formede glas.

Jeg har nu fyldt varmt vand fra hanen i glasset, og vil stryge en tændstik, puste den ud og lade den falde ned i vandet. Her efter vil jeg lægge is oven på glasset, så dampen stiger op mod noget koldt og dermed bliver til små dråber.
Røgen som kommer fra tændstikken indeholder de røg partikler, som de små dråber skal samle sig omkring for at blive til skyer.

Her er isen lagt oven på og dampen begynder at danne skyer.

Jeg har optaget en video af dannelse af skyer inde i glasset. I videoen kan man til slut skimte dampen som samler sig til skyer.

Se videoen via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=UHyIs--107k&feature=youtu.be

Kilder:

Winston, Robert & Ian Graham (2011) Science Experiments Dorling Kindersley Limited
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/skyer-himlens-stolte-vaesener/
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Regmåler

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Her har jeg lavet en regnmåler til at måle mængden af regn.

Min regnmåler blev lavet af en tom mælkekarton, tape og en lineal.
Jeg klippede toppen af kartonen af og tapede linealen fast på indersiden af kartonen.

Rengmålerne står nu udenfor på vores havebord, hvor den de næste dage, vil opsamle nedbør. Jeg lagde en sten i bunden, så den ikke blæser væk.

Her bør man gøre sig overvejelser omkring, hvor regnmåleren skal placeres udenfor, så den evt. ikke stå i læ for nedbøren og dermed ikke vil kunne måle nedbøren korrekt

Kilder:
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/skyer-himlens-stolte-vaesener/
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Birkesaft

Tapning af birkesaft

Birkesaften kan tappes fra marts til maj. Mennesker har tappet birkesaft tusinder af år. Det indeholder flere forskellige sukkerarter, som er oplagret i roden fra sidste år og nu presses op til knopperne for at give næring til, så bladene kan springe ud. Udover sukker er der frugtsyre, aminosyrer, c-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern i saften.  Saften består af 99% vand og smager frisk og meget af vand, med en sødlig eftersmag. Saften kan drikkes lige efter tapning, hvor den er kølig, men kan også gemmes i køleskabet i op til 5 dage. Nu længere saften gemmes, nu mere grumset bliver den.

Saften kan tappes ved, at bore et hul i stamme af træet og stikke en gummislange ind, som fører ned i en flaske. Saften vil løbe gennem slangen og ned i flasken. Alternativ kan en gren klippes eller saves af og en flaske kan hænges under, hvor grenen sad fast. Saften vil dryppe ned i flaksen.

Tapning af birkesaft i praksis

Først skar jeg ca. 2 cm. Tyk gren af birketræet, hvorefter saften faktisk dryppede ud med det samme. Jeg bandt en flaske fast rundt træet og lod hænge i 30 min.

 

Her ses resultatet af 30 minutters tapning.

 

 

 

 

Kakler

Æltning af ler

Her ælter jeg leret. Jeg æltede det i ca. 10 minutter. Jeg følte at leret var temmelig fugtigt faktisk og det var for mig tydeligt at mærke, at det ikke var dekorationsler, som man bruger til juledekorationer. Leret føltes lidt grynnet og det føltes som om der var sandkorn i leret.

Udrulning af leret

Efter leret var godt æltet, rullede jeg det ud. Jeg rullede leret ud mellem to lister, for at sikre den samme tykkelse på hele den udrullede ler "plade". Jeg lagde bagepapir under leret, for det ikke skulle klistre fast til træpladen og jeg brugte en kagerulle til at rulle med.

Fremstilling af kakler

Jeg lavede 12 kakler a 5 gange 5 cm. Jeg bruget en lineal til at måle med, samt en kniv til at skære kaklerne ud med.

Tørring i 5 dage

De 12 kakler har nu tørret i 5 dage og virker, gennem tørre. Jeg har ridset på bagsiden af kaklerne, så evt. lim vil kunne sidde bedre fast. Der er desværre knækket et lille hjørne af den ene kakkel .

Krukker har tørret

Tørring i 8 dage

Her ses krukkerne efter 9 dages tørring. Øverst ses krukken som er fremstillet efter pladeteknik og nederst krukken som er fremstillet efter pølseteknik.

Ser man ned i krukkerne, så er der enkelte revner, som dog heldigvis ikke er revnet helt igennem.
Det bliver spændende at se, hvordan krukkerne ser ud efter de er blevet brændt/for glødet.

Bål med børn

I forbindelse med biotopopgave 5 "friluftsliv" har jeg valgt at fokusere på bål og på mad der kan laves over og i et glødebål.

Bål i stedet for lektiecafé

Til daglig arbejder jeg et par dage om ugen i en lille afdeling af Nordalsskolen. Denne afdeling ligger i Havnbjerg, nær Nordborg, og rummer en 0. klasse med 7 elever, en 1. klasse med 12 elever og en 2. klasse med 12 elever. Derudover rummer afdelingen en "specialklasse", hvor børn, i flere aldersgrupper og med særlige behov, tilbydes et undervisningstilbud der passer til den enkelte.
I forbindelse med den frivillige lektiecafé, som skolereformen har indført, er der en gruppe børn på min arbejdsplads som tilbydes andre aktiviteter end lektiecafé. På nedenstående billede ses tre børn (en pige og to drenge) på henholdsvis 6 og 7 år, som jeg skulle være sammen med, mens andre var i lektiecafé.

Det var godt vejr, så derfor greb vi chancen og lavede bål. Her ses børnene i færd med at gøre bålet klar. Den ene dreng er spejder i sin fritid, så han havde mange gode løsninger til, hvordan bålet skulle gøres klar. To ud af de tre børn har store udfordringer med deres sprog (specielt udtale) hvorfor det er vigtigt at de får lov at sige en masse og fortælle en masse, hvilket er lettere for dem i en lille gruppe, som vi var denne eftermiddag.
Det at vi brugte uderummet gav også børnene plads og rum, hvilket gav nul konflikter som ellers ofte opstår indendørs, specielt når de to af børnene har svært ved at formulere sig og derfor ofte føler sig misforstået. Uderummet gav børnene mulighed for og plads til, at være vilde, falde ned igen og slappe af ved bålet (Edlev, 2004, s. 70)
Bålet gav børnene og jeg noget at være sammen om, et fælles tredje (Edlev, 2004, s. 161). Det at gøre bålet klar sammen, gav os noget at være sammen om. Bålet var vores fælles projekt og børnene følte stort ejerskab til bålet og gjorde sig umage med at finde tørre pinde til optændingen og stable de store stykker brænde. Drengen som til dagligt er spejder, kunne her virkelig komme på banen med hans viden om opbygning af bål. Derigennem fik han opnåede han noget selvtillid og selvværd. Bålet (det fælles tredje) gav os et fællesskab, som bandt os sammen og gav os noget at værne og tale om.

Efter bålet var blevet tændt, fandt drengene det sjovt at gå rundt om bålet om mærke hvor varmen var stærkest og hvor røgen blæste hen. Drengene fik her noget naturfaglig viden, nemlig at røgen følger vinden. Folkeskoleloven kræver at børn får viden om naturen (http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5486-dt-content-rid-5305_1/orgs/PAPNSKAN/Indscannede%20tekster%20-%20P%C3%A6d.%20psyk./Psykologi%2C%20p%C3%A6dagogik%20og%20undervisning%20P%C3%A6dagogik%2037.147969/Maal_og_indhold.pdf s. 117)

Jeg havde om formiddagen lavet dej til snobrød, som vi skulle lave når de andre børn var færdige med lektiecafé.
Jeg har desværre ikke nogen billede fra da vi lavede snobrød, da der var nok at se til med 25 børn (efter lektiecafé) der ville lave snobrød og kæmpede om de bedste pladser rundt om bålstedet og de bedste gløder.

Jeg valgte snobrød fremfor eksempelvis pandebrød eller stenbrød, da det er skolebørn som har motorik til at styre et snobrød på en pind (Edlev, 2004, s. 181). Udover mortorik, så kræver snobrød også tålmodighed og viden om hvor snobrødet bages bedst (i gløder og ikke i flammer). Denne viden opnåede nogle børn, ved at få et sort brød.

Litteratur:

Edlev, Lasse Thomas 2004: "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" 1. udg. Munksgaard Danmark

 

 

http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5486-dt-content-rid-5305_1/orgs/PAPNSKAN/Indscannede%20tekster%20-%20P%C3%A6d.%20psyk./Psykologi%2C%20p%C3%A6dagogik%20og%20undervisning%20P%C3%A6dagogik%2037.147969/Maal_og_indhold.pdf

Kartofler i trylledej og mad i foliebakker

I forbindelse med biotopopgave 5 "friluftsliv" har jeg valgt at fokusere på bål og på mad der kan laves over og i et glødebål. Bål i sig selv og det at samles om et bål giver i sig selv en god stemning, ro og noget at være fælles om og hører med til basalt friluftsliv ( Edlev 2004, s. 181).

Klargøring af bål

Jeg valgte at bruge et bålfad hjemme på vores egen terrasse. Jeg bruge optændingsblokke og små kviste og stykker træ til at sætte gang i bålet. Oven på kviste og optændingsblokke samlede jeg store stykker brænde af birketræ. Birkebrændet havde jeg hentet hos min far, som sidste forår fældede sit store birketræ, hvorfor brændet nu var godt tørt og klar til brug. Birk er desuden optimalt til glødebål, som jeg skulle bruge, da birk brænder med få flammer og mange gløder og derfor giver varme i længere tid end andre typer træ (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A5l-0)

For at lave kartofler i trylle dej og mad i foliebakker, skulle jeg bruge et godt glødebål, så jeg brugte en del stykker brænde, for at sikre at der først og fremmest var gløder nok og at de ville brænde længe.

Kartofler i trylle dej

Ideen til kartofler i trylle dej fik jeg via skoven-i-skolen: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kartofler-i-trylledej

Trylledejen lavede jeg inden jeg gik i gang med at klargøre bålet. Trylledejen består i al sin enkelhed af 2/3 hvedemel og 1/3 salt og vand. Dejen æltes og der tilsættes vand indtil dejen er fast. Mængden af mel, salt og vand afhænger af hvor mange kartofler man skal lave.
Jeg valgte at bruge bagekartofler, som jeg naturligvis vaskede godt inden.

Jeg pakkede kartoflerne ind i trylledejen. Der er ca. 1/2 cm trylledej rundt om hver kartoffel.

Det tog en god times tid før glødebålet var klar til kartoflerne. Jeg lagde dem så vidt muligt i midten af bålet, så de kunne få varme fra flest mulige sider. Tilberedningstiden for kartoflerne var ca. 60 minutter.

Mad i foliebakker 

Mens kartoflerne blev tilberedt i bålet gik jeg i gang med at forberede mad i foliebakker. Man kunne lige så have brugt ren stanniol. Jeg valgte dog foliebakker, da vi havde sådan nogle liggende der hjemme og de har en bund som er rimelig stabil.
I de to bakker til venstre er der ferske rødspættefilter, gulerødder og løg. I bakken til højre er der nakke korteletter i tern, hvidløg, løg og rød peber. Alle bakker har fået en smørklat på toppen til at "stege" i og godt med salt og peber.
Inden de kom i bålet vinklede jeg stanniol rundt, så bakkerne blev lukkede, da fedtet ikke så gerne skulle løbe ud i bålet.

Foliebakkerne satte jeg oven på gløderne, mens kartoflerne stadigvæk var i bålet. -og ja min hund synes også denne gang at det var hyggeligt og dejligt varmt ved bålet, om end røgen er ikke er behagelig!
Foliebakkerne fik ca. 15-20 minutter i bålet og var dermed færdige samtidig med kartoflerne.

Frokost

Efter ca. 60 minutter tog jeg kartoflerne ud af bålet. Jeg brugte en hammer til at banke trylledejen af og indenunder gemte der sig sørme veltilberedte bagekartofler. Skrællen var dog på nogle af kartoflerne, blevet en smule sort, hvorfor jeg en anden gang vil lægge et tykkere lag trylledej rundt om kartoflerne.

Her ses hele herligheden. Det smagte rigtig godt og havde den lille eftersmag af røg, som bålmad gerne må have.

 

 

Det var en ret simpel måde at lave bålmad på, som ikke kræver det store udstyr i form af gryder, riste osv. En anden gang ville jeg som sagt lægge ene lille anelse mere trylledej rundt og kartoflerne og måske en lidt større smørklat i foliebakkerne.  

 

Kartoflerne i trylledejen kan i miljø sammenhæng ses i modsætning til maden i foliebakker. At man kan tilberede mad i trylledej, viser miljøbevidsthed i modsætning til mad i foliebakker.

De to måder kan altså i pædagogisk sammenhæng give børn/borgere miljøbevidsthed og viden om ressourcespild/besparelse (http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5486-dt-content-rid-5305_1/orgs/PAPNSKAN/Indscannede%20tekster%20-%20P%C3%A6d.%20psyk./Psykologi%2C%20p%C3%A6dagogik%20og%20undervisning%20P%C3%A6dagogik%2037.147969/Maal_og_indhold.pdf s. 119).    

 

 

 

Litteratur:

Edlev, Lasse Thomas 2004: "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" 1. udg. Munksgaard Danmark

 

 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A5l-0

 

 



http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kartofler-i-trylledej

http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5486-dt-content-rid-5305_1/orgs/PAPNSKAN/Indscannede%20tekster%20-%20P%C3%A6d.%20psyk./Psykologi%2C%20p%C3%A6dagogik%20og%20undervisning%20P%C3%A6dagogik%2037.147969/Maal_og_indhold.pdf

 

Stenbrød

I biotopopgave 5 "friluftsliv" har jeg besluttet at fokusere på at lave bål og lave forskellig mad i glødebål. Bål i sig selv og det at samles om et bål giver i sig selv en god stemning, ro og noget at være fælles om og hører med til basalt friluftsliv ( Edlev 2004, s. 181).

Klargøring af dej til stenbrød

Jeg skal her i gang med at lave dej til mine stenbrød. opskriften fandt jeg på: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/stenbr%C3%B8d

Det er i bund og grund en ret simpel dej, hvor man kan bruge de ingredienser man lyster. Det anbefales dog at der bruges bagepulver, for at sikre hævningsprocessen, hvis det er koldt udenfor. Jeg undlod bagpulver, da det på dagen var 2-3 grader udendørs.
Jeg lod dejen hæve i en til halvanden time.

Klargøring af bål

Jeg valgte at bruge et bålfad hjemme på vores egen terrasse. Jeg bruge optændingsblokke og små kviste og stykker træ til at sætte gang i bålet. Oven på kviste og optændingsblokke samlede jeg store stykker brænde af birketræ. Birkebrændet havde jeg hentet hos min far, som sidste forår fældede sit store birketræ, hvorfor brændet nu var godt tørt og klar til brug. Birk er desuden optimalt til glødebål, som jeg skulle bruge, da birk brænder med få flammer og mange gløder og derfor giver varme i længere tid end andre typer træ (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A5l-0)

Bålet er her godt i gang. Det tog en god times tid før gløderne var klar til at bage brød på.
Et bål giver noget at være sammen/fælles om, et fælles tredje (Edlev, 2004, s. 161). Det fælles tredje er noget (oplevelser, interesser eller fælles processer) som to eller flere er sammen om og hvor opmærksomheden hviler på noget udenfor gruppen og ikke den enkelte.

-og sørme om min hund ikke også syntes at det var hyggeligt at lave bål. Der var i hvert fald mange gode pinde at gnave i.

Bagning af stenbrød

Efter en times tid var glødebålet klar og dejen havde hævet tilsvarende. Jeg brugte sten, som normalt bruges som pizzasten til en grill.
Som det måske kan anes på billedet, så kom der lidt røg i starten, men røgen lagde sig efter 5 minutter.
Jeg lavede små flade brød, så bagetiden blev mindsket. Brødene fik ca. 10-15 minutter på hver side.

Her er brødene bagt færdigt. De smagte rigtig godt (en skive pålægschokolade skader ikke!!)

Stenbrød er et ren ret enkel måde at bage brød over bål på og bestemt et godt alternativ til snobrød, som kan tage lang tid, man får røg i øjnene og tålmodigheden kan derfor slippe op. Stenbrød passer bare sig selv. Stenbrød vil være godt at lave i en daginstitution, hvor børnene endnu ikke har de motoriske færdigheder som eksempelvis snobrød kræver ( Edlev, 2004, s. 181)

Litteratur:

Edlev, Lasse Thomas 2004: "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" 1. udg. Munksgaard Danmark

 

 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A5l-0

 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/stenbr%C3%B8d