Bladkranse

Aktivitet 2, biotop opgave 4:

Jeg har besluttet at lave en aktivitetudfra en æstetisk og naturfaglig vinkel.

I dette indlæg vil jeg beskrive aktivitet 2, som er bladkranse, lavet af løvfald fra min biotop.

Målgruppe:
Aktiviteten kan efter hvordan den tilrettelægges dække mange forskellige målgrupper, helt fra de små børnehavebørn op til skolebørn i forbindelse med faget natur og teknik. Jeg har valgt samme målgruppe, som i aktivitet 1, nemlig de ældste børnehavebørn 5-6 årige.

Didaktiske overvejelser:
Aktiviteten skal indeholde en æstetisk læreproces (Ringsted og Froda, 2008, s 25), hvor børnene skaber deres egne bladkranse., som kan bruges til pynt både inden og udendørs.

For at opnå den æstetiske læreproces, må børnene gennemføre en æstetisk virksomhed, som skitseres i nedenstående model (Ringsted og Froda, 2008, s 25):

Den æstetiske virksomhed fører altså til en æstetisk læreproces.

• Perceptionen (sansningen og bearbejdningen) sker når børnene er i skoven, på legepladsen eller i en have og finder blade og mange andre materialer som de rører ved og undersøger.
• Oplevelse, som rummer en indtryks - og udtrykside kan foregå flere steder, eksempelvis i børnehaven når børnene undersøger de indsamlede blade, måske de sorterer dem i farver, i former, i sorter og kigger på eventuelle æde huller i bladene. Børnenes indtryk af for eksempel farver og former, munder senere ud i udtrykssiden, når børnene skaber deres egne bladkranse.
• Den æstetiske erkendelse sker mens de er i gang med skabelsen af deres bladkranse. Her lærer de og lagrer erfaringer omkring bladenes former og farver.
• Herefter sker den æstetiske læreproces, hvor børnene har skabt deres eget kunstværk (bladkransen) og de erfaringer de har gjort sig, kan de bevidst eller ubevidst drage nytte af i andre aktiviteter.

Den æstetiske virksomhed munder i dette tilfælde ud i et produkt, som er personligt og barnet har fået viden om hvilke træer bladene hører kommer fra. (Ringsted og Froda, 2008, s. 27).

Aktiviteten rummer dog mere en den æstetiske læreproces, nemlig både noget fysisk aktivitet, finmotorik, naturalistisk intelligens, og styrkelse af den sproglige kompetence.
Den pædagogiske læreplan (www.bupl.dk) tilgodeses i aktiviteten hvor temaerne krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, og sproglig kompetence kommer i spil:

• Den fysiske aktivitet sker når børnene er i skoven, på legepladsen eller andre steder, for at finde en nedfaldne blade. Børnene kan også blive udfordret ved at klatre i træer for at plukke de blade som endnu ikke er faldet ned. Læreplans temaet krop og bevægelse er her i spil, da der kræves noget af grov motorikken at færdes i en skov og klatre i træer. 
• Temaet natur og naturfænomener tilgodeses, da børnene får mulighed for at udforske skoven/naturen og dens materialer (blade). Børnene kan undersøge bladene og finde æde huller, svampevækster og andre nedbrydningsspor.
• Den sproglige kompetence tilgodeses samtidig, når der på turen i skoven tales om hvorfor bladene falder ned og om årstider. Her får børnene et større ordforråd.
• Finmotorikken kommer i spil, når børnene skal sætte blade på ståltråden.
• Den naturalistiske intelligens som ifølge Gardner  gør børnene i stand til at opfange særlige træk, der gør det muligt at opdele og systematisere (Edlev 2004, s. 30), i dette tilfælde bladene i farver, former og evt. arter dvs. bøgeblade, egeblade osv.   

Aktiviteten rummer mange muligheder, da den blot kan bruges som æstetisk virksomhed, hvor der skabes en bladkrans, men også som en naturfaglig aktivitet, hvor der også er fokus på at lære om blade, hvilke træer de stammer fra, om nedbrydning, årstider osv. Aktiviteten kan altså tilrettelægges så den rummer mange forskellige målgrupper og alderstrin. Pædagogen kan ved at bruge begrebet zonen for den nærmeste udvikling (Guldbrandsen, Liv Mette 2009, s. 248) udfordre det enkelte barn, eksempelvis ved at lade barnet sortere blade i arter, i farver, i størrelse osv. og så herudfra lave bladkranse.

Beskrivelse af aktiviteten:

Jeg har samlet nedfaldne blade fra min biotop, som jeg lagde til tørre i to døgn:

 

Til aktiviteten skal der ikke bruges særligt mange effekter, kun blade, ståltråd og en tang (www.skoven-i-skolen.dk):

 

 Jeg lavede to bladkranse, en som var med vilkårlige blade og en som udelukkende bestod af bøgeplade:

Kransen til venstre består udelukkende af bøgeplade, mens kransen til højre er af vilkårlige blade.

Under skabelsen af kransene, lagde jeg til tider mærke til blade med forskellige nedbrydningsspor (www.skoven-i-skolen.dk):

Her et bøgeblad med æde huller, formentlig fra bøgeloppen (www.skoven-i-skolen.dk)

Her et egeblad med svampespor (www.skoven-i-skolen.dk)

Litteraturliste:

Edlev, Lasse Thomas: "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" 2004, Munksgaard Danmark 1. udg.

Guldbrandsen, Liv Mette: "Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver" 2009, Akademisk forlag 1. udg.

Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper: "Plant et værksted" 2008, Hans Reitzels forlag 3. udg.

http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladkrans 

 

 

 

 

 

 

Julepynt af birkegren

Aktivitet 1, biotop opgave 4:

Jeg har besluttet at lave to aktiviteter udfra en æstetisk vinkel. I dette indlæg vil jeg beskrive aktivitet 1, som er julepynt lavet ud af naturens materialer, nærmere betegnet et juletræ lavet ud af en birkegren (som det endte med at blive):

Målgruppe:
De ældste børn i børnehaven, det vil sige 5-6 årige. Aktiviteten kunne også sagtens laves med sfo børn.

Didaktiske overvejelser:
Aktiviteten skal indeholde en æstetisk læreproces (Ringsted og Froda, 2008, s 25), hvor børnene kreerer deres eget lille juletræ, som sættes i en potte og som de kan få med hjem. For at opnå den æstetiske læreproces, må børnene gennemføre en æstetisk virksomhed, som skitseres i nedenstående model (Ringsted og Froda, 2008, s 25):

Den æstetiske virksomhed fører altså til en æstetisk læreproces.

• Perceptionen (sansningen og bearbejdningen) sker når børnene er i skoven og finder grene og mange andre materialer som de rører ved. Samtidig med at der tales om skoven, julen og juletræer.
• Oplevelse, som rummer en indtryks - og udtrykside kan foregå flere steder, eksempelvis hjemme i børnehaven når børnene ser på billeder af juletræer eller blot taler om hvordan juletræer ser ud (form osv). Via billeder og samtale for børnene indtryk, som senere munder ud i udtrykssiden, når børnene skaber deres eget juletræ af den gren de har fundet.
• Den æstetiske erkendelse sker mens de er i gang med skabelsen af deres eget juletræ. Her lærer de og lagrer erfaringer omkring materialer, former og opbygningen af juletræet.
• Herefter sker den æstetiske læreproces, hvor børnene har skabt deres eget kunstværk (juletræet) og de erfaringer de har gjort sig, kan de bevidst eller ubevidst drage nytte af i andre aktiviteter.

Den æstetiske virksomhed munder i dette tilfælde ud i et produkt (Ringsted og Froda, 2008, s. 27).

Aktiviteten rummer dog mere en den æstetiske læreproces, nemlig både noget fysisk aktivitet, finmotorik, matematisk intelligens, natursyn, sproglig kompetence og kulturelle udtryksformer.
Den pædagogiske læreplan (www.bupl.dk) tilgodeses i aktivisten, hvor temaerne krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, sproglig kompetence og kulturelle udtryksformer kommer i spil:

• Den fysiske aktivitet sker når børnene er i skoven, på legepladsen eller andre steder, for at finde en egnet gren, som skal blive til deres juletræ. Læreplans temaet krop og bevægelse er her i spil, da der kræves noget af grov motorikken at færdes i en skov.  Temaet natur og naturfænomener tilgodeses også her, da børnene får mulighed for at udforske skoven/naturen og dens materialer. Den sproglige kompetence tilgodeses når der på turen i skoven tales om skoven, dens finurligheder om hvordan man behandler og ikke behandler skovens planter og dyr.
• Finmotorikken kommer i spil, når børnene skal save grenen i stykker og bore huller i de stykker, som er savet ud. Børnenes sproglige kompetence kommer i spil i værkstedet, når de (måske for første gang) stifter bekendtskab med værktøj, det vil sige deres ordforråd styrkes, samtidig med at de er vigtigt at lytte efter, hvordan man bruger værktøj, for ikke at komme til skade.
• Den matematiske intelligens kommer i spil, når barnet skal save grenen ud i forskellige størrelser og senere bygge juletræet op, som en "trekant". Størrelsesforhold mellem stykkerne af grenen må det enkelte barn sortere.
• At lave julepynt er en kulturel udtryksform, som barnet gennem aktiviteten får kendskab til. I forbindelse med skovturen eller arbejdet i værkstedet vil det også være oplagt at synge sange (julesange eller sange om skoven).  
• Natursyn kommer i spil når grenen skal findes. Pædagogen må nemlig her pointere at det er nedfaldsgrene børnene må tage og ikke grene, de knækker eller saver af et træ.

Beskrivelse af aktiviteten

I forbindelse med en gå tur i dejligt solskinsvejr i december omkring min biotop, opdagede jeg at der var træer og buske, som enkelte steder var blevet skåret/klippet til af Vej og Park. Jeg fandt pinden, som ses i midten af billedet:

Jeg tog pinden med hjem for at gå i gang med juletræet. Jeg fandt også mås, som jeg tørrede der hjemme:

Da jeg skulle i gang, fandt jeg ud af at pinden var for frisk og derfor temmelige sej at save i og den var i øvrigt også for tynd. Derfor gik jeg op til min far som tidligere på året havde savet grene af sit birketræ. Her fik jeg en gren, som var noget længere og mere tør, jeg savede den i stykker og tog den med hjem, så opbygningen af juletræet kunne komme i gang:

Her er opbygningen i gang, i min iver glemte jeg få taget billeder af hele processen, men beskrivelse følger her:

Jeg har brugt noget tyk ståltråd, som er placeret i almindeligt dekorationsler i bunden af potten. Ovenpå har jeg lagt mås fra min biotop.
Birkegrenen er savet i 9 stykker, hvor den nederste er den længste og den øverste den korteste. Stykkerne af grenene er hele tiden mindsket med ca. 1 cm i længden.
Jeg har boret et hul i hver gren, så den kan sættes fast på ståltråden. Herefter bygges der ganske enkelte ovenpå, hvorefter den færdige resultat ser således ud:

Litteratur:

Ringsted, Suzanne & Jesper Froda "Plant et værksted", 2008, Hans Reitzels Forlag, 3. udg.
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

Tøj til dukken

Jeg valgte at sy en bluse, et par bukser og strikke et lille halstørklæde til min dukke.
Jeg allierede mig med min mor, hendes symaskine og hendes strikkepinde.
Arme og ben bandt jeg vat omkring, så de blev lidt tykkere.

Inden vi gik i gang fandt vi mønstre i en bog. Mønstrene tegnede jeg over på bagepapir og klippede ud:

Bukserne blev sorte. Stoffet er fra en gammel T-shirt. Ovenfor er der gjort klar til at klippe ud efter mønsteret.

Her er der gjort klar til at klippe stof ud til blusen. Stoffet er en rest min mor havde liggende.

Her er stoffet klippet ud og sat sammen med knappenåle. Bukserne har fået et lille op smøg nederst.
Blusen vender med ryggen til, hvor der til sidst skal sættes små stykker velcro på, så blusen kan lukkes i ryggen. Denne løsning blev nødvendig, da jeg havde lavet dukkehovedet direkte på stangen, hvilket betød at hovedet ikke kunne komme af igen og blusen ikke kunne trækkes over hovedet, da det var ret stort. Ja, man lærer jo gennem processen :)

 Her ses de færdige bukser forfra. Det krævede kyndig vejledning fra min mor, at få dem syet.

Her ses bukserne bagfra.

Her er blusen syet færdig, hvilket også krævede vejledning, men det lykkedes!

Min dukke havde, efter alt at dømme, fået brede hofter, hvorfor bukserne havde svært ved at blive hængende. Løsningen blev denne snor. Med lidt god vilje kunne man vel kalde det et bælte :)
Bemærk at der er lavet hul i bukserne, så stangen kan komme igennem.

Her ses de små stykker velcro som skal sørge for, at blusen kan lukkes.

Til sidst fik dukken sørme også et strikket halstørklæde. Selve fremstillingen af halstørklædet kan jeg ikke tage meget ære af, men rødt og fint blev det:

Her ses det færdige resultat:

Det har været en stor udfordring at fremstille dukken, men aller mest at fremstille tøjet.
Processen gav anledning til at del frustrationer, men heldigvis endte det med at dukken fik tøj på kroppen og min mor og jeg havde en lang, lærerig og hyggelig dag.

På trods af de mange frustrationer, så har det naturligvis været lærerigt at fremstille dukken og tøj. Det er dog ikke noget jeg tænker, jeg vil kaste mig over igen, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Dukken får arme og ben

Efter at dukkehovedet , hænder og fødder havde tørret i 5 dage, var det tid til at få lavet arme og ben.

Til fremstillingen brugte jeg følgende:

• Træliste
• sav
• ståltråd
• boremaskine og et tyndt bor
• tommestok
• blyant
• papirklips

Processen med at bore huller er i gang på ovenstående billede.

De små stykker bindes sammen med ståltråd, så det giver bevægelige led:

Her ses skuldre og arme. Ben lavede jeg efter samme princip.

Til sidst blev hænder og fødder sat på henholdsvis arme og ben ved hjælp af en papirklips.