Bladenes farver

Jeg har valgt at undersøge bladenes farver, som lige nu er meget forskellige. Der findes både, gule, røde og nogle steder stadigvæk grønne blade.

Jeg har her sorteret blade i farver:

Det er blandede blade, med bl.a. blade fra bøg, eg, ahorn og løn.

Læg her mærke til æde huller i nogle af bladene:

Tilbage til bladenes farver. For at undersøge farverne vil jeg bruge følgende: En morter, sprit, sand, blade, en saks, glas, tape, kaffefilter og pinde:

Jeg klippede først de rødlige blade i små stykker og maste dem i morteren sammen med lidt sand, hvorefter jeg hældte sprit på.
Denne masse hældte jeg ned i et glas, hvorefter jeg dybbede kaffefilter ned i glasset og lod det suge i 5 minutter:

Herefter gentog jeg samme proces denne gang, med de grønne blade:

Den grønne farve er mere markant end den røde.

Jeg lagde nu papiret til tørring i ca. 30 minutter, for at se om farven ville være trukket op i papiret og være synlig:

Øverst ses den grønne og nederst den rødlige. Den grønne farve giver en noget tydeligere streg end den rødlige.

Den grønne farve kaldes Klorofyl og er det farvestof der fanger sollys og sørger for fotosyntesen, som er den mekanisme, som planterne bruger til at skabe sukkerstof, som er det planten/træet lever af. Klorofyl giver altså bladet sin grønne farve.
Den rødlige farve kaldes carotenoider, hvilket også gælder for den gule farve. Dette farvestof er ikke så kraftigt som klorofyl, hvorfor dette stof bliver overskygget af den grønne farve, så længe der er klorofyl i bladet.
Klorofyl er et dyrt stof for træet at producere, så om efteråret trækkes stoffet tilbage i grene og kviste og træet smider bladene. Når klorofyl trækkes tilbage fra bladene kommer carotenider frem til syne.

Ovenstående forklaring underbygger forsøget, som viser at den grønne farve er mere kraftig end den røde.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladenes-farver

Indsamling ved biotop

I den lille skov bagved de træer man kan se i baggrunden, begik jeg mig ind for samle løvfald.

Jeg tog flere håndfulde, puttede det indsamlede i en pose og tog det med hjem for at undersøge hvad skovbunden byder på.

Der fandtes flere spændende ting i posen. Her ses den første håndfuld fra posen, spredt ud på en avis.

I bunken fandt jeg et agern, som er frugten fra egetræet, som faktisk var ved at spire.
Jeg valgte at prøve at flække agernet for at undersøge hvordan det så ud inden i:

Det ser lidt råddent ud og ligner at spireprocesessen er gået i stå.

Jeg fandt også frøet fra Ahorn og fra Løn:

Frøene minder ved første øjekast om hinanden og ligner helikopter vinger. Den øverste er fra løn, hvor "vingen" er lidt smallere, der hvor den hæfter på frøet. Den nederste er fra ahorn og her er "vingen" lige stor og bred over det hele.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/unders%C3%B8g-fr%C3%B8-og-frugter

Jeg havde fået lidt jord med og sørme og jeg ikke fandt en lille regnorm:

Regnormen er til venstre på bladet. Jeg puttede straks regnormen i min regnorme-gaard.

Apropos regnorm så opdagede jeg regnormelort da jeg var ude og samle løvfald:

Regnormelorten er klumperne hvor man ser små kugler, som nederst i midten af billedet. Jeg tog det med hjem:

Her er det lettere at se. Det er begyndt at tørre en smule. Regormelort er som ordet siger, lort fra regnormen, men samtidig den fineste muld. Regnormen nedbryder dødt stof og deres lort bliver til muld.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning

Biotop om efteråret, snart vinter

Her lidt billeder fra en dejlig solskinsdag ved min biotop

Dukkeopgave

Dukkeopgave

Jeg startede i weekenden med at blande papirmassen med vand. Det blev temmelig klumpet, men jeg gik i gang. Først formede jeg en kugle af papirservietter og derefter papirmassen rundt om og fik formet næse og ører:

Det et ret lille hoved, da massen overhovedet ikke hang sammen og smuldrede. Jeg tænkte dog at det "bare" skulle tørre.
Det viste sig dog et par dage efter ikke være tilfældet, da hovedet her faktisk var helt smuldret og ubrugeligt. Gode råd var dyre.....

Men inspiration fra andre fandt jeg ud af at det var en rigtig god idé at blande papirmassen med tapetklister og spartelmasse! Så det er jeg klar til her:

Min plan var at sætte hovedet på pinden med det samme. Jeg brugte alm. tapetklister og kunst spartelmasse.
Efter omrøring så massen således ud:

Konsistensen virkede langt bedre end første forsøg. Så fortrøstningsfuld gik jeg i gang med at forme en kugle af papirservietter og tape. Kuglen skal være kernen i dukkehovedet og sidde fast på pinden:

 Læg i øvrigt mærke til de matchende farver mellem kugle og skål :)

For at fastholde og stabilisere pinden, har jeg sat den i en glas karaffel, som jeg har fyldt med sand og sten.
Jeg lagde nu massen rundt om kuglen og fik formet et hoved:

 Jeg har på forhånd ret bevidst ikke gjort mig nogen tanker om udtryk på dukken og hvordan det færdige resultat skal være. Jeg vil lade mig rive med af processen og se hvad der sker.

Efter kort tid begyndte hovedet at revne en anelse og halsen at glide lidt ned ad pinden. Derfor tog jeg lidt af massen af halsen, for at det ikke skulle være for tungt.
Nu står hovedet til tørre og jeg er spændt på at se hvordan det ser ud om et par dage.

Da jeg havde mere masse tilbage, så besluttede jeg at gå i gang med hænder og fødder med det samme. Jeg valgte at skære en model ud i skum inden. Modellen skal også bruges som fundament til hænder og fødder:

Herefter stak jeg en pind i skum fundamentet og satte pinden i en flaske efter sammen princip, som da jeg lavede hovedet:

Her ses et eksempel på en fod.

Forsættelse følger når hoved, hænder og fødder er tørre.

Gnidetryk med blade fra min biotop

Som tidligere nævnt i min blog, så har jeg samlet og tørret nedfaldne blade fra min biotop.
Jeg har valgt at bruge tre blade til at lave gnidetryk:

Fra venstre: Ahorn blad, bøge blad og ege blad

 

 

Jeg har lavet gnidetryk af alle tre blade, først med blyant:

 



Det tørrede blad lægges under tyndt papir. Bladet skal have "bagsiden" opad, da ribberne i bladet træder mere frem. Der gnides hårdt med en blyant, hvor omridset af det pågældende blad fremkommer.

Nedenfor har jeg forsøgt mig med samme teknik, men denne gang med kul kridt. Jeg synes ikke bladet og ribberne er ligeså tydelige som med blyant. Måske mine kul kridt ikke er gode, eller måske papiret for tykt.

Jeg har ved bøgebladet tegnet ribberne en smule op med blyant.

Denne aktivitet vil kunne bruges i eksempelvis børnehaven, hvor børnene vil  kunne lære om de forskellige blade fra træer, samtidig med en kreativ proces. Ydermere kan processen udvikles til en æstetisk proces, hvis børnene evt. laver collager med de værker de har fået ud af at lave gnidetryk.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladm%C3%A6nd-og-bladkoner
Ringsted, Suzanne & Jesper Froda 2008 "Plant et værksted" Hans Reitzels Forlag

Dyrehold, regnorme-gaard

Regnorme-gaardens opbygning:

Jeg har hentet inspiration fra websiden http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning
Her kan man bl.a. læse om regnorme og om hvordan en regnorme-gaard kan bygges op og hvordan man kan følge med i udviklingen.

Regnormen er en nedbryder. Den er med til at spise og fin dele døde planter, dyr og visne blade. Regnormen trækker sin føde ned i jorden og graver gange, som er med til ilte jorden. Når regnormen nedbryder eksempelvis visne blade, bliver det efterfølgende til muld, som er godt for planter at vokse i. Regnormelort er faktisk den fineste muld.
Regnorm er hermafroditter, dvs. de er både hanner og hunner. De voksne regnorm har et bælte på maven, som de bruger når de parer sig.

Her først opbygningen af min regnorme-gaard skridt for skridt:

Ifølge vejledningen er det en god idé at lægge sand i bunden. Så her er der hentet sand fra en strand 5 km. fra min biotop.

 

Jeg valgte at grave efter orm i den lille skov som ligger nær min biotop. På det første billede ses i øvrigt et mussehul, som jeg fandt mens jeg gravede. På det nederste billede ses nye rødder der vokser i skovbunden.

 

 

Her er der kommet sand i bunden på min regnorme-gaard. Regnorme-gaarden er lavet af pleksiglas plader og er i øvrigt lånt fra en børnehave.

 

Her har jeg puttet jord fra skoven, orm og blade ned i regnorme-gaarden. Efterfølgende fugtede jeg jorden med en smule vand. På toppen har jeg lagt revet gulerod, efter inspiration fra skoven i skolen. Jeg vil nu kunne undersøge om regnorm først nedbryder blade eller gulerod.  

 

 Efter jorden var blevet fugtet satte jeg folie over, for at holde på fugten. Jeg lavede naturligvis lufthuller i folien med en spids pind.

 

Til sidst skar jeg pap til, som skal sørge for at det er mørkt inde i regnorme-gaarden.

Gaarden står nu i mit cykel skur.

Kreative æstetiske læreprocesser

Efteråret er i den grad over os og viser sig også tydeligt ved og omkring min biotop. Det er specielt tydeligt at de visne blade (løvfald) dækker jordbunden. Nedenfor ses løvfald omkring min biotop:

Jeg har samlet en pose fyldt med nedfaldne blandede blade, som jeg derefter tørrede der hjemme. Jeg lod dem tørre i tre dage:

 



 

Da bladene var tørre fandt jeg materialer til min kreative og æstetiske proces, hvor jeg lavede efterårspynt ud af blade, plastic fryseposer og pap. Nedenfor ses mine materialer inden processen gik i gang:

 

 

 

Det færdige resultat ses nedenfor, det blev til to ugler og et rensdyr:

 

 

 

Det var en ret enkel proces, som jeg vil vurdere oplagt til børn mellem 3-6 år i en daginstitution. Det er en proces som vil være overskuelig om end den tager nogle dage.

 

1. Der skal samles blade ind. Her kan pædagog og barn tale om, fra hvilke træer bladene stammer

 

2. Bladene skal tørre. Barnet kan her dag for dag holde øje om de indsamlede blade er tørre.

 

3. Den kreative proces går i gang. Her udfordres barnet finmotorisk, når der eksempelvis skal klippes øjne, næb og fødder ud. Derudover kan barnet selv forme sin ugle eller sit rensdyr og derigennem bruge sin fantasi og udtrykke sig på en æstetisk måde.

 

Ovenstående kan sættes ind i en model for æstetisk virksomhed (Ringsted og Froda 2008:25)

 

Sansningen foregår når bladene indsamles og barnet dermed mærker og ser på de visne og våde blade, som i efteråret har mange markante farver.

Bearbejdningen starter mens bladene tørrer og fortsætter indtil til oplevelsen begynder i forbindelse med at ugler/rensdyr formes. Oplevelsens indtryksside sker når barnet, måske ud fra billeder, forestiller sig hvordan en ugle/rensdyr ser ud. Herefter udtrykker (udtrykssiden) barnet sig ved at forme sit værk (ugle/rensdyr).

Efter formningen af barnets værk sker den æstetiske erkendelse, mens barnet ser sit og andres værk(er).

Gennem ovenstående sker den æstetiske læreproces.

 

 

litteratur: Ringsted, Suzanne & Jesper Froda "Plant et værksted" 2008, Hans Reitzels Forlag