Regn i køkkenet

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.
Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft.
Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Regn i køkkenet

For at bevise ovenstående tese om regn, har jeg lavet et forsøg hjemme i mit køkken. Jeg har brugt en gryde med kogende vand og en gryde med isterninger i.
Forsøget viser, at vanddampen stiger opad og fortættes til små vandråber på bunden af den kolde gryde. Når dråberne bliver for tunge til luften, falder de ned og er således blevet til regn.

Jeg har optaget en video af forsøget, som kan ses via dette link:

 https://www.youtube.com/watch?v=dcuCGOY-Mp4&feature=youtu.be



Kilde:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Skyer på himlen

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Skyer på himlen

Her ses eksempler på lammeskyer, som tyder på godt vejr. Dog er der ude i horisonten mere tætte skyer på vej, måske lagskyer.

Himlen ser smuk ud, men når der zoomes, kan man ane fjer- eller makrelskyer, som betyder at vejr skifte er på vej, fra godt vejr til regn.

 Her "smelter" fjer- eller makrelskyerne så småt sammen med lave skyer.

Vejr skiftet kom. Det blev regnvejr. Her ses tydelige eksempler på regnskyer, som er lidt mørkegrå og hænger lavt.

Kilde:

http://www.skoven-i-skolen.dk/sites/skoven-i-skolen.dk/files/filer/Kopiark/Boern-og-traer/bt_kopiark107_kap23_skyer-og-vejrvarsler.pdf

Sky eksperiment

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Sky eksperiment

Jeg vil forsøge at lave skyer der hjemme, efter ovenstående teorier om vanddamp, som stiger til vejrs, bliver kølet af, bliver til små dråber, som hæfter sig på partikler og bliver til skyer.

Jeg har klistret sort karton på bagsiden af det cylinder formede glas.

Jeg har nu fyldt varmt vand fra hanen i glasset, og vil stryge en tændstik, puste den ud og lade den falde ned i vandet. Her efter vil jeg lægge is oven på glasset, så dampen stiger op mod noget koldt og dermed bliver til små dråber.
Røgen som kommer fra tændstikken indeholder de røg partikler, som de små dråber skal samle sig omkring for at blive til skyer.

Her er isen lagt oven på og dampen begynder at danne skyer.

Jeg har optaget en video af dannelse af skyer inde i glasset. I videoen kan man til slut skimte dampen som samler sig til skyer.

Se videoen via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=UHyIs--107k&feature=youtu.be

Kilder:

Winston, Robert & Ian Graham (2011) Science Experiments Dorling Kindersley Limited
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/skyer-himlens-stolte-vaesener/
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Regmåler

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Her har jeg lavet en regnmåler til at måle mængden af regn.

Min regnmåler blev lavet af en tom mælkekarton, tape og en lineal.
Jeg klippede toppen af kartonen af og tapede linealen fast på indersiden af kartonen.

Rengmålerne står nu udenfor på vores havebord, hvor den de næste dage, vil opsamle nedbør. Jeg lagde en sten i bunden, så den ikke blæser væk.

Her bør man gøre sig overvejelser omkring, hvor regnmåleren skal placeres udenfor, så den evt. ikke stå i læ for nedbøren og dermed ikke vil kunne måle nedbøren korrekt

Kilder:
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/skyer-himlens-stolte-vaesener/
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Birkesaft

Tapning af birkesaft

Birkesaften kan tappes fra marts til maj. Mennesker har tappet birkesaft tusinder af år. Det indeholder flere forskellige sukkerarter, som er oplagret i roden fra sidste år og nu presses op til knopperne for at give næring til, så bladene kan springe ud. Udover sukker er der frugtsyre, aminosyrer, c-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern i saften.  Saften består af 99% vand og smager frisk og meget af vand, med en sødlig eftersmag. Saften kan drikkes lige efter tapning, hvor den er kølig, men kan også gemmes i køleskabet i op til 5 dage. Nu længere saften gemmes, nu mere grumset bliver den.

Saften kan tappes ved, at bore et hul i stamme af træet og stikke en gummislange ind, som fører ned i en flaske. Saften vil løbe gennem slangen og ned i flasken. Alternativ kan en gren klippes eller saves af og en flaske kan hænges under, hvor grenen sad fast. Saften vil dryppe ned i flaksen.

Tapning af birkesaft i praksis

Først skar jeg ca. 2 cm. Tyk gren af birketræet, hvorefter saften faktisk dryppede ud med det samme. Jeg bandt en flaske fast rundt træet og lod hænge i 30 min.

 

Her ses resultatet af 30 minutters tapning.