Eksempler på arbejde med billeder

Nedenfor vil jeg vise to eksempler på billeder fra min billedfortælling "Elefantdrømme" som jeg har arbejdet med. Jeg viser to ud af otte billeder. Ingen af dem er færdige, så arbejdsprocessen fortsætter.

Dette billede viser Elefanten Eigil, der flyver på nattehimlen. Vingerne er først tegnet med blyant og derefter farvet med oliekridt. Den sorte himmel, stjernerne, stødtænderne og halen er farvet med oliekridt.

På dette billede spiller Elefanten Eigil fodbold med nogle drenge. Billedet er lavet som en kombination af collage og vandfarver. Græsset er farvet med vandfarve, hvorefter jeg vil forsøge mig med lidt oliekridt oven på. Bolden og de glade drenge er klippet ud fra et blad og derefter klistret på med limstift.

Elefantdrømme

Så er Eigil´s elefantdrømme ved at blive tydet
-og selvfølgelig drømmer elefanter da om de samme ting som os mennesker; At kunne flyve, forelskelse, fødselsdag og andre dejlige ting......

Opgave 2 "5 dyr"

Herunder vil jeg vise billede/video af og kort beskrive 5 dyr, som jeg har fundet ved min biotop.

Denne snegl hedder en havesnegl (Cepaea hortensis). Den er meget almindelig i Danmark. Den lever fugtige steder, som for eksempel ved vandløb eller i haver. Den lever af plantemateriale.
Havesneglen kan let forveksles med lundsneglen. Men kan se forskel ved at havesneglen har en lys skalåbning, mens lundsneglens er mørk.
Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2702

I midten af billedet ses en græshoppe, der sidder på et græsstrå. Den kan være svær at se, men når man først har fået øje på den, så er man ikke i tvivl. Der findes 33 forskellige arter i Danmark. De største kan bliver helt op til 12 cm lange. Der findes både planteædere og rovdyr blandt de 33 arter.
Noget karakteristisk for græshopper er deres "sang". "Sangen" frembringes ved at kropsdele gnides mod hinanden, eksempelvis forvingerne. kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Diverse_sm%C3%A5_insektgrupper/gr%C3%A6shopper
Nedenfor har jeg lavet en optagelse af en græshoppes "sang":

Her er en guldsmed, som der findes ca. 50 forskellige arter af i Danmark. De lever fortrinsvis ved små vandhuller. Som nymfer (unger) lever de tre år på bunden af vandhullet. I juni kravler nymferne op ad vandet og sætter sig på planter, hvorefter de får vinger og blive til guldsmede. Som unger spiser de orme, larver, fiskeunger og krebsdyr, mens de som voksne guldsmede spiser myg, forskellige fluearter og sågar andre guldsmede.
Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/pv_obj_cache/pv_obj_id_17E8EA0CC2E20ACE8063FAF7D9CE73ECE6F33A00/filename/KanonNatur_Insekter.pdf

 

 

 

Her ses en bænkebidder. Bænkebidere er små grå krebsdyr, som eksempelvis lever i skovbunden og gerne hvor det er mørkt og lidt fugtigt. Bænkebidere lever af nedbrudte blade, grene, bark og træstubbe. Der findes 27 forskellige arter i Danmark. Denne bænkebider er en kuglebænkebider, som kan rulle sig sammen til en kugle, hvilket den gør når den bliver forstyrret eller hvis omgivelserne bliver for tørre.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=109

 

 

Ovenfor ses en video af to små gæs som løber væk da de opdager mig. De er svære at se, men jeg har gentagende gange set dem, uden at nå at få kameraet frem fra lommen. Her var jeg heldig og derfor vælger jeg at tage videoen med. Der er tale om gæslinger (unger) af grågæs. De findes i flokke på marker og enge, som bl.a. ligger tæt på min biotop. Gæs er planteædere som spiser græs, blade, nødder og rodfrugter.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1697

Biotop opgave 2 "5 planter"

Jeg har valgt 5 planter fra min biotop, som vil blive præsenteret nedenfor. Der et billede af hver plante, hvoraf den ene er en svamp, samt en kort beskrivelse af hver med tilhørende kildeanvisning:

Dette er almindelig hyld, som for øjeblikket har sorte bær. Hyld er en løvfældende busk eller træ og kan blive op til 8 meter højt. I juni-juli blomstrer hyld med hvide blomster, af hvilke man kan udvinde hyldeblomstekstrakt og lave hyldeblomstsaft, som de fleste nok kender. Frugterne, som ses på billedet, er sorte og modner i efteråret, august-september. Det er stenfrugter, som kan bruges til evt. hyldebærsuppe.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hyld

Som tidligere beskrevet i min blog, findes der også brombærkrat på min biotop. Brombærbusken er en løvfaldende busk med mange torne. Vokser typisk i skove, i krat, i hegn eller i grøftekanter. Rankerne vokser hvert år og kan blive op til 6 meter lange. Rankerne kan begynde at slå rødder hvis de rører jorden. Frugterne modnes i efteråret (august-oktober). Bærerne kan bruges i eksempelvis marmelader eller bagværk.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Bromb%C3%A6r

På min biotop findes også et stort Rød-el træ. Rød-el findes typisk ved fugtig og næringsrig bund som for eksempel ved moser, som min biotop ligger ved siden af. Rød-el kan blive op til 25 meter højt og har ofte flere stammer fra jorden.
Træet blomstrer i marts-april. Om efteråret bliver raklerne til "elle-kogler" som også ses på billedet.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8d-El

Der findes også hassel træ ved min biotop. De findes nær den lille bro, som jeg har tegnet ind på min skitse. Hassel vokser ved fugtig jord og danner gerne krat. Hassel er mangestammet og bliver mellem 3 og 5 meter høj. Bladene har små dun på oversiden som tydeligt kan mærkes. Hassel træets frugter er hasselnødder, som jeg desværre ikke kunne finde nogen af. Jeg må lede lidt videre omkring biotopen for at se om jeg kan finde hasselnødder.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hassel

Det sidste jeg har valgt at vise fra min biotop er denne svamp, som jeg synes har været lidt svær at bestemme. Jeg har set den meget ofte, men aldrig rigtig vidst hvad den hedder. Jeg er via min søgning kommet frem til at den hedder Coprinopsis picacea. Denne svamp vokser enligt og i sensommeren/efteråret. Dette passer godt, da dette var den eneste svamp i området. Hatten er 3-8 cm høj, hvilket også passer godt. Jeg vurderer at denne udgave er en ung en af slagsen, da stokken ikke er så lang. Stokken kan nemlig bliver helt op til 25 cm. lang. Lugten kan være ubehagelig og det kan jeg nikke genkendende til!
kilde: http://www.svampeatlas.dk/pdf/Svampejagten.pdf