tirsdag den 17. september 2013

Linolium tryk fortsættelse.....

Arbejdet er godt i gang og egentlig lidt hyggeligt faktisk. Jeg kan også mærke er det farligt at blive for ivrig og tro man kan gøre det hurtigt, det kan nemlig give skrammer og lidt skæve kanter.....

Så er der snittet færdig. Det tog længere tid end jeg havde troet. Jeg er i tvivl om, at dybden er den rigtige, men det finder jeg ud af når det skal trykkes.
Der er kommet lidt skævheder og skader hist og pist, men alt i alt er nybegynderen her tilfreds med arbejdet. Det bliver et flot Nord-Als Boldklub logo.

mandag den 16. september 2013

Skitse over biotop

Her min skitse over min biotop. Der en del krat, som gør det vanskelligt at komme ned til vandløbet. Jeg vil derfor i stedet senere i forløbet at kigge nærmere på vandhullet som ligger i den nordlige del af biotopen.

Her en lille signatur forklaring til min biotop skitse

fredag den 13. september 2013

Billedfortælling


Arbejdet med billedfortællingen "Elefantdrømme" er nu i gang.

Elefanten Eigil, vil i den nærmeste fremtid drømme sig langt langt væk.......

onsdag den 11. september 2013

Linoleum tryk

Jeg har valgt at lave logoet for Nord-Als Boldklub som linoleums tryk. Det var et naturligt valg for mig, da netop denne klub betyder rigtig meget for mig. Jeg er formand for klubben, spiller, træner for et ungdomshold samt hjælper ved forskellige arrangementer. Jeg bruger meget tid i klubben og betragter den nærmest som min anden familie.

Her er logoet tegnet over på linoleums pladen og jeg husket at tegne logoet spejlvendt :)

Fortsættelse følger.....

mandag den 9. september 2013

Brombærmarmelade

Som tidligere vist, så er der et brombærhegn ved min biotop og det måtte jeg naturligvis udnytte. Så af sted det gik ud for at plukke de dejlige modne brombær:
Det gav lidt skrammer (en brombærbusk stikker), at plukke bær især når man blev for ivrig for at tage de største som selvfølgelig voksede længst inde i hegnet.

Jeg plukkede ca. 250 g bær og begav mig derefter hjemad for at vaske dem.

Klar i køkkenet med alle ingredienser:

Bærerne blev kogt til de var blevet til en masse, hvorefter 200 g sukker blev tilsat sammen med en spiseske fuld citronsaft. Herefter lod jeg det koge i 5 minutter og hældte den varme masse i et skyllet glas. Marmeladen blev sat på køl natten over.

Boller med hjemmelavet brombærmarmelade til morgenmad på en regnfuld mandag:
Det er dejligt nemt at lave brombærmarmelade. Opskriften fandt jeg her: http://www.isabellas.dk/Mad/Morgenmad-og-brunch/Brombaermarmelade.aspx#.Ui3v91nU_IV

Mums!

tirsdag den 3. september 2013

Valg af biotop

På med støvlerne og regnjakken og ud på opdagelse var mottoet for i dag, da min biotop skulle vælges. På forhånd tænkte jeg, at det vel ikke kunne være så vanskeligt at vælge, men jeg blev klogere.
I nærheden af min bopæl ligger en lille skov ca. 1x1 km stor. Denne skov var min første indskydelse. Skoven ligger tæt på en friskole og en rideskole, så der færdes en del mennesker og heste med ryttere i skoven. Det så jeg umiddelbart ikke som noget problem. Inde i skoven ligger et vandhul, hvor jeg legede som barn. Vandhullet er dog helt grønt og dækket af alger og virker som det man i hverdagssprog vil kalde dødt. Mange træer var også blevet fældet i skoven, så med det døde vandhul og de manglende træer i mente, valgte jeg skoven fra.

Næste mål var en sø ved navn Gammeldam, hvor der går en sti hele vejen rundt. Der ligger marker helt ned til søen, hvor der går køer og der er en del krat rundt om søen. Begge dele gør det vanskeligt at komme ned til vandet. Stedet har et rigtig fugleliv, jeg mindes at have set gæs og fasaner på markerne rundt om og der er en masse levende hegn. På trods af det faktum, at der er vanskeligt at komme ned til vandet, så har jeg valgt Gammeldam, som min biotop. Skitsen er under udarbejdelse, men nedenstående billeder vil give et indtryk af min biotop:

                                          Marken jeg kan se, når jeg sidder på "min bænk" ved min biotop
                                         "Min bænk" ved min biotop. Til venstre en lille bro som fører lille
                                          vandlløb, som er i forbindelse med Gammeldam.
                                         Dejlige modne brombær ved min biotop
                                        Små gæs løber til højre i billedet