fredag den 2. januar 2015

Tøj til dukken

Jeg valgte at sy en bluse, et par bukser og strikke et lille halstørklæde til min dukke.
Jeg allierede mig med min mor, hendes symaskine og hendes strikkepinde.
Arme og ben bandt jeg vat omkring, så de blev lidt tykkere.

Inden vi gik i gang fandt vi mønstre i en bog. Mønstrene tegnede jeg over på bagepapir og klippede ud:
Bukserne blev sorte. Stoffet er fra en gammel T-shirt. Ovenfor er der gjort klar til at klippe ud efter mønsteret.

Her er der gjort klar til at klippe stof ud til blusen. Stoffet er en rest min mor havde liggende.

Her er stoffet klippet ud og sat sammen med knappenåle. Bukserne har fået et lille op smøg nederst.
Blusen vender med ryggen til, hvor der til sidst skal sættes små stykker velcro på, så blusen kan lukkes i ryggen. Denne løsning blev nødvendig, da jeg havde lavet dukkehovedet direkte på stangen, hvilket betød at hovedet ikke kunne komme af igen og blusen ikke kunne trækkes over hovedet, da det var ret stort. Ja, man lærer jo gennem processen :)

 Her ses de færdige bukser forfra. Det krævede kyndig vejledning fra min mor, at få dem syet.

Her ses bukserne bagfra.

Her er blusen syet færdig, hvilket også krævede vejledning, men det lykkedes!

Min dukke havde, efter alt at dømme, fået brede hofter, hvorfor bukserne havde svært ved at blive hængende. Løsningen blev denne snor. Med lidt god vilje kunne man vel kalde det et bælte :)
Bemærk at der er lavet hul i bukserne, så stangen kan komme igennem.

Her ses de små stykker velcro som skal sørge for, at blusen kan lukkes.

Til sidst fik dukken sørme også et strikket halstørklæde. Selve fremstillingen af halstørklædet kan jeg ikke tage meget ære af, men rødt og fint blev det:

Her ses det færdige resultat:


Det har været en stor udfordring at fremstille dukken, men aller mest at fremstille tøjet.
Processen gav anledning til at del frustrationer, men heldigvis endte det med at dukken fik tøj på kroppen og min mor og jeg havde en lang, lærerig og hyggelig dag.

På trods af de mange frustrationer, så har det naturligvis været lærerigt at fremstille dukken og tøj. Det er dog ikke noget jeg tænker, jeg vil kaste mig over igen, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar