onsdag den 17. juni 2015

Brændekurv af genbrug: Idé

Udfordringsopgave: Idé

Jeg har valgt at beskæftige mig med træarbejde i min udfordringsopgave. Det bunder egentlig i at jeg aldrig har været særligt begejstret for træsløjd og så vidt muligt privat holder mig fra at bygge ting, med mindre en udførlig instruktion medfølger.

Erkendelsen af at træsløjd og projektet "at bygge eller konstruere noget" rent faktisk kan være en god aktivitet, som i den grad kan understøtte teorien om det fælles tredje, har givet mig mod på at kaste mig ud i projektet: Byg en brændekurv af genbrug.

Til selve konstruktionen af kurven har jeg ladet mig inspirere af DR2 programmet Frilandshaven, som jeg tilfældigvis så en eftermiddag. I netop dette program, byggede den mandlige vært en kurv af genbrugstræ, som han brugte når han høstede grøntsager i frilandshaven. Det smarte ved kurven var at der var "riller" så grøntsagerne kunne vaskes/spules mens de lå i kurven, da vandet løb ud af rillerne. Jeg tænkte, sådan en vil og KAN jeg også lave.
Da jeg endnu ikke har en køkkenhave, vil jeg bruge kurven til brænde til vores lille ovn, vi har på terrassen.

Først og fremmest krævede det en tegning over hvad jeg skulle bruge:


Jeg skulle bruge to sider, lameller, en stok som håndtag og skruer til at samle kurven.
Det nøjagtige antal lameller og skruer har jeg tilføjet da kurven var færdig.

Min far havde træ fra en gammel seng liggende, som jeg brugte. Lamellerne er taget direkte fra bunden af sengen, mens siderne blev lavet af en plade, som jeg ikke ved hvor stammer fra. Stokken som skulle blive til håndtag er fra et gammelt kosteskaft.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar