Dukkeopgave
Jeg startede i weekenden med at blande papirmassen med vand. Det blev temmelig klumpet, men jeg gik i gang. Først formede jeg en kugle af papirservietter og derefter papirmassen rundt om og fik formet næse og ører:
Det et ret lille hoved, da massen overhovedet ikke hang sammen og smuldrede. Jeg tænkte dog at det "bare" skulle tørre.
Det viste sig dog et par dage efter ikke være tilfældet, da hovedet her faktisk var helt smuldret og ubrugeligt. Gode råd var dyre.....
Men inspiration fra andre fandt jeg ud af at det var en rigtig god idé at blande papirmassen med tapetklister og spartelmasse! Så det er jeg klar til her:
Min plan var at sætte hovedet på pinden med det samme. Jeg brugte alm. tapetklister og kunst spartelmasse.
Efter omrøring så massen således ud:
Konsistensen virkede langt bedre end første forsøg. Så fortrøstningsfuld gik jeg i gang med at forme en kugle af papirservietter og tape. Kuglen skal være kernen i dukkehovedet og sidde fast på pinden:
Læg i øvrigt mærke til de matchende farver mellem kugle og skål :)
For at fastholde og stabilisere pinden, har jeg sat den i en glas karaffel, som jeg har fyldt med sand og sten.
Jeg lagde nu massen rundt om kuglen og fik formet et hoved:
Jeg har på forhånd ret bevidst ikke gjort mig nogen tanker om udtryk på dukken og hvordan det færdige resultat skal være. Jeg vil lade mig rive med af processen og se hvad der sker.
Efter kort tid begyndte hovedet at revne en anelse og halsen at glide lidt ned ad pinden. Derfor tog jeg lidt af massen af halsen, for at det ikke skulle være for tungt.
Nu står hovedet til tørre og jeg er spændt på at se hvordan det ser ud om et par dage.
Da jeg havde mere masse tilbage, så besluttede jeg at gå i gang med hænder og fødder med det samme. Jeg valgte at skære en model ud i skum inden. Modellen skal også bruges som fundament til hænder og fødder:
Herefter stak jeg en pind i skum fundamentet og satte pinden i en flaske efter sammen princip, som da jeg lavede hovedet:
Her ses et eksempel på en fod.
Forsættelse følger når hoved, hænder og fødder er tørre.
onsdag den 26. november 2014
søndag den 23. november 2014
Gnidetryk med blade fra min biotop
Som tidligere nævnt i min blog, så har jeg samlet og tørret nedfaldne blade fra min biotop.
Jeg har valgt at bruge tre blade til at lave gnidetryk:
Nedenfor har jeg forsøgt mig med samme teknik, men denne gang med kul kridt. Jeg synes ikke bladet og ribberne er ligeså tydelige som med blyant. Måske mine kul kridt ikke er gode, eller måske papiret for tykt.
Jeg har ved bøgebladet tegnet ribberne en smule op med blyant.
Denne aktivitet vil kunne bruges i eksempelvis børnehaven, hvor børnene vil kunne lære om de forskellige blade fra træer, samtidig med en kreativ proces. Ydermere kan processen udvikles til en æstetisk proces, hvis børnene evt. laver collager med de værker de har fået ud af at lave gnidetryk.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladm%C3%A6nd-og-bladkoner
Ringsted, Suzanne & Jesper Froda 2008 "Plant et værksted" Hans Reitzels Forlag
Jeg har valgt at bruge tre blade til at lave gnidetryk:
Fra venstre: Ahorn blad, bøge blad og ege blad
Jeg har lavet gnidetryk af alle tre blade, først med blyant:
Det tørrede blad lægges under tyndt papir. Bladet skal have "bagsiden" opad, da ribberne i bladet træder mere frem. Der gnides hårdt med en blyant, hvor omridset af det pågældende blad fremkommer. Nedenfor har jeg forsøgt mig med samme teknik, men denne gang med kul kridt. Jeg synes ikke bladet og ribberne er ligeså tydelige som med blyant. Måske mine kul kridt ikke er gode, eller måske papiret for tykt.
Jeg har ved bøgebladet tegnet ribberne en smule op med blyant.
Denne aktivitet vil kunne bruges i eksempelvis børnehaven, hvor børnene vil kunne lære om de forskellige blade fra træer, samtidig med en kreativ proces. Ydermere kan processen udvikles til en æstetisk proces, hvis børnene evt. laver collager med de værker de har fået ud af at lave gnidetryk.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladm%C3%A6nd-og-bladkoner
Ringsted, Suzanne & Jesper Froda 2008 "Plant et værksted" Hans Reitzels Forlag
tirsdag den 11. november 2014
Dyrehold, regnorme-gaard
Regnorme-gaardens opbygning:
Jeg har hentet inspiration fra websiden http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning
Her kan man bl.a. læse om regnorme og om hvordan en regnorme-gaard kan bygges op og hvordan man kan følge med i udviklingen.
Regnormen er en nedbryder. Den er med til at spise og fin dele døde planter, dyr og visne blade. Regnormen trækker sin føde ned i jorden og graver gange, som er med til ilte jorden. Når regnormen nedbryder eksempelvis visne blade, bliver det efterfølgende til muld, som er godt for planter at vokse i. Regnormelort er faktisk den fineste muld.
Regnorm er hermafroditter, dvs. de er både hanner og hunner. De voksne regnorm har et bælte på maven, som de bruger når de parer sig.
Her først opbygningen af min regnorme-gaard skridt for skridt:
Jeg har hentet inspiration fra websiden http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning
Her kan man bl.a. læse om regnorme og om hvordan en regnorme-gaard kan bygges op og hvordan man kan følge med i udviklingen.
Regnormen er en nedbryder. Den er med til at spise og fin dele døde planter, dyr og visne blade. Regnormen trækker sin føde ned i jorden og graver gange, som er med til ilte jorden. Når regnormen nedbryder eksempelvis visne blade, bliver det efterfølgende til muld, som er godt for planter at vokse i. Regnormelort er faktisk den fineste muld.
Regnorm er hermafroditter, dvs. de er både hanner og hunner. De voksne regnorm har et bælte på maven, som de bruger når de parer sig.
Her først opbygningen af min regnorme-gaard skridt for skridt:
Ifølge vejledningen er det en god idé at lægge sand i bunden. Så her er der hentet sand fra en strand 5 km. fra min biotop.
Jeg valgte at grave efter orm i den lille skov som ligger nær min biotop. På det første billede ses i øvrigt et mussehul, som jeg fandt mens jeg gravede. På det nederste billede ses nye rødder der vokser i skovbunden.
Her er der kommet sand i bunden på min regnorme-gaard. Regnorme-gaarden er lavet af pleksiglas plader og er i øvrigt lånt fra en børnehave.
Her har jeg puttet jord fra skoven, orm og blade ned i regnorme-gaarden. Efterfølgende fugtede jeg jorden med en smule vand. På toppen har jeg lagt revet gulerod, efter inspiration fra skoven i skolen. Jeg vil nu kunne undersøge om regnorm først nedbryder blade eller gulerod.
Efter jorden var blevet fugtet satte jeg folie over, for at holde på fugten. Jeg lavede naturligvis lufthuller i folien med en spids pind.
Til sidst skar jeg pap til, som skal sørge for at det er mørkt inde i regnorme-gaarden.
Gaarden står nu i mit cykel skur.
Kreative æstetiske læreprocesser
Efteråret er i den grad over os og viser sig også tydeligt ved og omkring min biotop. Det er specielt tydeligt at de visne blade (løvfald) dækker jordbunden. Nedenfor ses løvfald omkring min biotop:
Jeg har samlet en pose fyldt med nedfaldne blandede blade, som jeg derefter tørrede der hjemme. Jeg lod dem tørre i tre dage:
Jeg har samlet en pose fyldt med nedfaldne blandede blade, som jeg derefter tørrede der hjemme. Jeg lod dem tørre i tre dage:
Da bladene var tørre fandt jeg materialer til min kreative og æstetiske proces, hvor jeg lavede efterårspynt ud af blade, plastic fryseposer og pap. Nedenfor ses mine materialer inden processen gik i gang:
Det færdige resultat ses nedenfor, det blev til to ugler og et rensdyr:
Det var en ret enkel proces, som jeg vil vurdere oplagt til børn mellem 3-6 år i en daginstitution. Det er en proces som vil være overskuelig om end den tager nogle dage.
1. Der skal samles blade ind. Her kan pædagog og barn tale om, fra hvilke træer bladene stammer
2. Bladene skal tørre. Barnet kan her dag for dag holde øje om de indsamlede blade er tørre.
3. Den kreative proces går i gang. Her udfordres barnet finmotorisk, når der eksempelvis skal klippes øjne, næb og fødder ud. Derudover kan barnet selv forme sin ugle eller sit rensdyr og derigennem bruge sin fantasi og udtrykke sig på en æstetisk måde.
Ovenstående kan sættes ind i en model for æstetisk virksomhed (Ringsted og Froda 2008:25)
Sansningen foregår når bladene indsamles og barnet dermed mærker og ser på de visne og våde blade, som i efteråret har mange markante farver.
Bearbejdningen starter mens bladene tørrer og fortsætter indtil til oplevelsen begynder i forbindelse med at ugler/rensdyr formes. Oplevelsens indtryksside sker når barnet, måske ud fra billeder, forestiller sig hvordan en ugle/rensdyr ser ud. Herefter udtrykker (udtrykssiden) barnet sig ved at forme sit værk (ugle/rensdyr).
Efter formningen af barnets værk sker den æstetiske erkendelse, mens barnet ser sit og andres værk(er).
Gennem ovenstående sker den æstetiske læreproces.
litteratur: Ringsted, Suzanne & Jesper Froda "Plant et værksted" 2008, Hans Reitzels Forlag
torsdag den 24. oktober 2013
Eksempler på arbejde med billeder
Nedenfor vil jeg vise to eksempler på billeder fra min billedfortælling "Elefantdrømme" som jeg har arbejdet med. Jeg viser to ud af otte billeder. Ingen af dem er færdige, så arbejdsprocessen fortsætter.
Dette billede viser Elefanten Eigil, der flyver på nattehimlen. Vingerne er først tegnet med blyant og derefter farvet med oliekridt. Den sorte himmel, stjernerne, stødtænderne og halen er farvet med oliekridt.
På dette billede spiller Elefanten Eigil fodbold med nogle drenge. Billedet er lavet som en kombination af collage og vandfarver. Græsset er farvet med vandfarve, hvorefter jeg vil forsøge mig med lidt oliekridt oven på. Bolden og de glade drenge er klippet ud fra et blad og derefter klistret på med limstift.
Dette billede viser Elefanten Eigil, der flyver på nattehimlen. Vingerne er først tegnet med blyant og derefter farvet med oliekridt. Den sorte himmel, stjernerne, stødtænderne og halen er farvet med oliekridt.
På dette billede spiller Elefanten Eigil fodbold med nogle drenge. Billedet er lavet som en kombination af collage og vandfarver. Græsset er farvet med vandfarve, hvorefter jeg vil forsøge mig med lidt oliekridt oven på. Bolden og de glade drenge er klippet ud fra et blad og derefter klistret på med limstift.
Elefantdrømme
Så er Eigil´s elefantdrømme ved at blive tydet
-og selvfølgelig drømmer elefanter da om de samme ting som os mennesker; At kunne flyve, forelskelse, fødselsdag og andre dejlige ting......
-og selvfølgelig drømmer elefanter da om de samme ting som os mennesker; At kunne flyve, forelskelse, fødselsdag og andre dejlige ting......
torsdag den 10. oktober 2013
Opgave 2 "5 dyr"
Herunder vil jeg vise billede/video af og kort beskrive 5 dyr, som jeg har fundet ved min biotop.
Denne snegl hedder en havesnegl (Cepaea hortensis). Den er meget almindelig i Danmark. Den lever fugtige steder, som for eksempel ved vandløb eller i haver. Den lever af plantemateriale.
Havesneglen kan let forveksles med lundsneglen. Men kan se forskel ved at havesneglen har en lys skalåbning, mens lundsneglens er mørk.
Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2702
I midten af billedet ses en græshoppe, der sidder på et græsstrå. Den kan være svær at se, men når man først har fået øje på den, så er man ikke i tvivl. Der findes 33 forskellige arter i Danmark. De største kan bliver helt op til 12 cm lange. Der findes både planteædere og rovdyr blandt de 33 arter.
Noget karakteristisk for græshopper er deres "sang". "Sangen" frembringes ved at kropsdele gnides mod hinanden, eksempelvis forvingerne. kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Diverse_sm%C3%A5_insektgrupper/gr%C3%A6shopper
Nedenfor har jeg lavet en optagelse af en græshoppes "sang":
Her er en guldsmed, som der findes ca. 50 forskellige arter af i Danmark. De lever fortrinsvis ved små vandhuller. Som nymfer (unger) lever de tre år på bunden af vandhullet. I juni kravler nymferne op ad vandet og sætter sig på planter, hvorefter de får vinger og blive til guldsmede. Som unger spiser de orme, larver, fiskeunger og krebsdyr, mens de som voksne guldsmede spiser myg, forskellige fluearter og sågar andre guldsmede.
Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/pv_obj_cache/pv_obj_id_17E8EA0CC2E20ACE8063FAF7D9CE73ECE6F33A00/filename/KanonNatur_Insekter.pdf
Denne snegl hedder en havesnegl (Cepaea hortensis). Den er meget almindelig i Danmark. Den lever fugtige steder, som for eksempel ved vandløb eller i haver. Den lever af plantemateriale.
Havesneglen kan let forveksles med lundsneglen. Men kan se forskel ved at havesneglen har en lys skalåbning, mens lundsneglens er mørk.
Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2702
I midten af billedet ses en græshoppe, der sidder på et græsstrå. Den kan være svær at se, men når man først har fået øje på den, så er man ikke i tvivl. Der findes 33 forskellige arter i Danmark. De største kan bliver helt op til 12 cm lange. Der findes både planteædere og rovdyr blandt de 33 arter.
Noget karakteristisk for græshopper er deres "sang". "Sangen" frembringes ved at kropsdele gnides mod hinanden, eksempelvis forvingerne. kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Diverse_sm%C3%A5_insektgrupper/gr%C3%A6shopper
Nedenfor har jeg lavet en optagelse af en græshoppes "sang":
Her er en guldsmed, som der findes ca. 50 forskellige arter af i Danmark. De lever fortrinsvis ved små vandhuller. Som nymfer (unger) lever de tre år på bunden af vandhullet. I juni kravler nymferne op ad vandet og sætter sig på planter, hvorefter de får vinger og blive til guldsmede. Som unger spiser de orme, larver, fiskeunger og krebsdyr, mens de som voksne guldsmede spiser myg, forskellige fluearter og sågar andre guldsmede.
Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/pv_obj_cache/pv_obj_id_17E8EA0CC2E20ACE8063FAF7D9CE73ECE6F33A00/filename/KanonNatur_Insekter.pdf
Her ses en bænkebidder. Bænkebidere er små grå krebsdyr, som eksempelvis lever i skovbunden og gerne hvor det er mørkt og lidt fugtigt. Bænkebidere lever af nedbrudte blade, grene, bark og træstubbe. Der findes 27 forskellige arter i Danmark. Denne bænkebider er en kuglebænkebider, som kan rulle sig sammen til en kugle, hvilket den gør når den bliver forstyrret eller hvis omgivelserne bliver for tørre.
Ovenfor ses en video af to små gæs som løber væk da de opdager mig. De er svære at se, men jeg har gentagende gange set dem, uden at nå at få kameraet frem fra lommen. Her var jeg heldig og derfor vælger jeg at tage videoen med. Der er tale om gæslinger (unger) af grågæs. De findes i flokke på marker og enge, som bl.a. ligger tæt på min biotop. Gæs er planteædere som spiser græs, blade, nødder og rodfrugter.
Abonner på:
Opslag (Atom)























