Gnidetryk med blade fra min biotop

Som tidligere nævnt i min blog, så har jeg samlet og tørret nedfaldne blade fra min biotop.
Jeg har valgt at bruge tre blade til at lave gnidetryk:

Fra venstre: Ahorn blad, bøge blad og ege blad

 

 

Jeg har lavet gnidetryk af alle tre blade, først med blyant:

 



Det tørrede blad lægges under tyndt papir. Bladet skal have "bagsiden" opad, da ribberne i bladet træder mere frem. Der gnides hårdt med en blyant, hvor omridset af det pågældende blad fremkommer.

Nedenfor har jeg forsøgt mig med samme teknik, men denne gang med kul kridt. Jeg synes ikke bladet og ribberne er ligeså tydelige som med blyant. Måske mine kul kridt ikke er gode, eller måske papiret for tykt.

Jeg har ved bøgebladet tegnet ribberne en smule op med blyant.

Denne aktivitet vil kunne bruges i eksempelvis børnehaven, hvor børnene vil  kunne lære om de forskellige blade fra træer, samtidig med en kreativ proces. Ydermere kan processen udvikles til en æstetisk proces, hvis børnene evt. laver collager med de værker de har fået ud af at lave gnidetryk.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladm%C3%A6nd-og-bladkoner
Ringsted, Suzanne & Jesper Froda 2008 "Plant et værksted" Hans Reitzels Forlag

Dyrehold, regnorme-gaard

Regnorme-gaardens opbygning:

Jeg har hentet inspiration fra websiden http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning
Her kan man bl.a. læse om regnorme og om hvordan en regnorme-gaard kan bygges op og hvordan man kan følge med i udviklingen.

Regnormen er en nedbryder. Den er med til at spise og fin dele døde planter, dyr og visne blade. Regnormen trækker sin føde ned i jorden og graver gange, som er med til ilte jorden. Når regnormen nedbryder eksempelvis visne blade, bliver det efterfølgende til muld, som er godt for planter at vokse i. Regnormelort er faktisk den fineste muld.
Regnorm er hermafroditter, dvs. de er både hanner og hunner. De voksne regnorm har et bælte på maven, som de bruger når de parer sig.

Her først opbygningen af min regnorme-gaard skridt for skridt:

Ifølge vejledningen er det en god idé at lægge sand i bunden. Så her er der hentet sand fra en strand 5 km. fra min biotop.

 

Jeg valgte at grave efter orm i den lille skov som ligger nær min biotop. På det første billede ses i øvrigt et mussehul, som jeg fandt mens jeg gravede. På det nederste billede ses nye rødder der vokser i skovbunden.

 

 

Her er der kommet sand i bunden på min regnorme-gaard. Regnorme-gaarden er lavet af pleksiglas plader og er i øvrigt lånt fra en børnehave.

 

Her har jeg puttet jord fra skoven, orm og blade ned i regnorme-gaarden. Efterfølgende fugtede jeg jorden med en smule vand. På toppen har jeg lagt revet gulerod, efter inspiration fra skoven i skolen. Jeg vil nu kunne undersøge om regnorm først nedbryder blade eller gulerod.  

 

 Efter jorden var blevet fugtet satte jeg folie over, for at holde på fugten. Jeg lavede naturligvis lufthuller i folien med en spids pind.

 

Til sidst skar jeg pap til, som skal sørge for at det er mørkt inde i regnorme-gaarden.

Gaarden står nu i mit cykel skur.

Kreative æstetiske læreprocesser

Efteråret er i den grad over os og viser sig også tydeligt ved og omkring min biotop. Det er specielt tydeligt at de visne blade (løvfald) dækker jordbunden. Nedenfor ses løvfald omkring min biotop:

Jeg har samlet en pose fyldt med nedfaldne blandede blade, som jeg derefter tørrede der hjemme. Jeg lod dem tørre i tre dage:

 



 

Da bladene var tørre fandt jeg materialer til min kreative og æstetiske proces, hvor jeg lavede efterårspynt ud af blade, plastic fryseposer og pap. Nedenfor ses mine materialer inden processen gik i gang:

 

 

 

Det færdige resultat ses nedenfor, det blev til to ugler og et rensdyr:

 

 

 

Det var en ret enkel proces, som jeg vil vurdere oplagt til børn mellem 3-6 år i en daginstitution. Det er en proces som vil være overskuelig om end den tager nogle dage.

 

1. Der skal samles blade ind. Her kan pædagog og barn tale om, fra hvilke træer bladene stammer

 

2. Bladene skal tørre. Barnet kan her dag for dag holde øje om de indsamlede blade er tørre.

 

3. Den kreative proces går i gang. Her udfordres barnet finmotorisk, når der eksempelvis skal klippes øjne, næb og fødder ud. Derudover kan barnet selv forme sin ugle eller sit rensdyr og derigennem bruge sin fantasi og udtrykke sig på en æstetisk måde.

 

Ovenstående kan sættes ind i en model for æstetisk virksomhed (Ringsted og Froda 2008:25)

 

Sansningen foregår når bladene indsamles og barnet dermed mærker og ser på de visne og våde blade, som i efteråret har mange markante farver.

Bearbejdningen starter mens bladene tørrer og fortsætter indtil til oplevelsen begynder i forbindelse med at ugler/rensdyr formes. Oplevelsens indtryksside sker når barnet, måske ud fra billeder, forestiller sig hvordan en ugle/rensdyr ser ud. Herefter udtrykker (udtrykssiden) barnet sig ved at forme sit værk (ugle/rensdyr).

Efter formningen af barnets værk sker den æstetiske erkendelse, mens barnet ser sit og andres værk(er).

Gennem ovenstående sker den æstetiske læreproces.

 

 

litteratur: Ringsted, Suzanne & Jesper Froda "Plant et værksted" 2008, Hans Reitzels Forlag





 



 

Eksempler på arbejde med billeder

Nedenfor vil jeg vise to eksempler på billeder fra min billedfortælling "Elefantdrømme" som jeg har arbejdet med. Jeg viser to ud af otte billeder. Ingen af dem er færdige, så arbejdsprocessen fortsætter.

Dette billede viser Elefanten Eigil, der flyver på nattehimlen. Vingerne er først tegnet med blyant og derefter farvet med oliekridt. Den sorte himmel, stjernerne, stødtænderne og halen er farvet med oliekridt.

På dette billede spiller Elefanten Eigil fodbold med nogle drenge. Billedet er lavet som en kombination af collage og vandfarver. Græsset er farvet med vandfarve, hvorefter jeg vil forsøge mig med lidt oliekridt oven på. Bolden og de glade drenge er klippet ud fra et blad og derefter klistret på med limstift.

Elefantdrømme

Så er Eigil´s elefantdrømme ved at blive tydet
-og selvfølgelig drømmer elefanter da om de samme ting som os mennesker; At kunne flyve, forelskelse, fødselsdag og andre dejlige ting......

Opgave 2 "5 dyr"

Herunder vil jeg vise billede/video af og kort beskrive 5 dyr, som jeg har fundet ved min biotop.

Denne snegl hedder en havesnegl (Cepaea hortensis). Den er meget almindelig i Danmark. Den lever fugtige steder, som for eksempel ved vandløb eller i haver. Den lever af plantemateriale.
Havesneglen kan let forveksles med lundsneglen. Men kan se forskel ved at havesneglen har en lys skalåbning, mens lundsneglens er mørk.
Kilde: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2702

I midten af billedet ses en græshoppe, der sidder på et græsstrå. Den kan være svær at se, men når man først har fået øje på den, så er man ikke i tvivl. Der findes 33 forskellige arter i Danmark. De største kan bliver helt op til 12 cm lange. Der findes både planteædere og rovdyr blandt de 33 arter.
Noget karakteristisk for græshopper er deres "sang". "Sangen" frembringes ved at kropsdele gnides mod hinanden, eksempelvis forvingerne. kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Diverse_sm%C3%A5_insektgrupper/gr%C3%A6shopper
Nedenfor har jeg lavet en optagelse af en græshoppes "sang":

Her er en guldsmed, som der findes ca. 50 forskellige arter af i Danmark. De lever fortrinsvis ved små vandhuller. Som nymfer (unger) lever de tre år på bunden af vandhullet. I juni kravler nymferne op ad vandet og sætter sig på planter, hvorefter de får vinger og blive til guldsmede. Som unger spiser de orme, larver, fiskeunger og krebsdyr, mens de som voksne guldsmede spiser myg, forskellige fluearter og sågar andre guldsmede.
Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/pv_obj_cache/pv_obj_id_17E8EA0CC2E20ACE8063FAF7D9CE73ECE6F33A00/filename/KanonNatur_Insekter.pdf

 

 

 

Her ses en bænkebidder. Bænkebidere er små grå krebsdyr, som eksempelvis lever i skovbunden og gerne hvor det er mørkt og lidt fugtigt. Bænkebidere lever af nedbrudte blade, grene, bark og træstubbe. Der findes 27 forskellige arter i Danmark. Denne bænkebider er en kuglebænkebider, som kan rulle sig sammen til en kugle, hvilket den gør når den bliver forstyrret eller hvis omgivelserne bliver for tørre.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=109

 

 

Ovenfor ses en video af to små gæs som løber væk da de opdager mig. De er svære at se, men jeg har gentagende gange set dem, uden at nå at få kameraet frem fra lommen. Her var jeg heldig og derfor vælger jeg at tage videoen med. Der er tale om gæslinger (unger) af grågæs. De findes i flokke på marker og enge, som bl.a. ligger tæt på min biotop. Gæs er planteædere som spiser græs, blade, nødder og rodfrugter.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1697

Biotop opgave 2 "5 planter"

Jeg har valgt 5 planter fra min biotop, som vil blive præsenteret nedenfor. Der et billede af hver plante, hvoraf den ene er en svamp, samt en kort beskrivelse af hver med tilhørende kildeanvisning:

Dette er almindelig hyld, som for øjeblikket har sorte bær. Hyld er en løvfældende busk eller træ og kan blive op til 8 meter højt. I juni-juli blomstrer hyld med hvide blomster, af hvilke man kan udvinde hyldeblomstekstrakt og lave hyldeblomstsaft, som de fleste nok kender. Frugterne, som ses på billedet, er sorte og modner i efteråret, august-september. Det er stenfrugter, som kan bruges til evt. hyldebærsuppe.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hyld

Som tidligere beskrevet i min blog, findes der også brombærkrat på min biotop. Brombærbusken er en løvfaldende busk med mange torne. Vokser typisk i skove, i krat, i hegn eller i grøftekanter. Rankerne vokser hvert år og kan blive op til 6 meter lange. Rankerne kan begynde at slå rødder hvis de rører jorden. Frugterne modnes i efteråret (august-oktober). Bærerne kan bruges i eksempelvis marmelader eller bagværk.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Bromb%C3%A6r

På min biotop findes også et stort Rød-el træ. Rød-el findes typisk ved fugtig og næringsrig bund som for eksempel ved moser, som min biotop ligger ved siden af. Rød-el kan blive op til 25 meter højt og har ofte flere stammer fra jorden.
Træet blomstrer i marts-april. Om efteråret bliver raklerne til "elle-kogler" som også ses på billedet.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8d-El

Der findes også hassel træ ved min biotop. De findes nær den lille bro, som jeg har tegnet ind på min skitse. Hassel vokser ved fugtig jord og danner gerne krat. Hassel er mangestammet og bliver mellem 3 og 5 meter høj. Bladene har små dun på oversiden som tydeligt kan mærkes. Hassel træets frugter er hasselnødder, som jeg desværre ikke kunne finde nogen af. Jeg må lede lidt videre omkring biotopen for at se om jeg kan finde hasselnødder.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hassel

Det sidste jeg har valgt at vise fra min biotop er denne svamp, som jeg synes har været lidt svær at bestemme. Jeg har set den meget ofte, men aldrig rigtig vidst hvad den hedder. Jeg er via min søgning kommet frem til at den hedder Coprinopsis picacea. Denne svamp vokser enligt og i sensommeren/efteråret. Dette passer godt, da dette var den eneste svamp i området. Hatten er 3-8 cm høj, hvilket også passer godt. Jeg vurderer at denne udgave er en ung en af slagsen, da stokken ikke er så lang. Stokken kan nemlig bliver helt op til 25 cm. lang. Lugten kan være ubehagelig og det kan jeg nikke genkendende til!
kilde: http://www.svampeatlas.dk/pdf/Svampejagten.pdf