Brændekurv af genbrug: Klargøring

Udfordringsopgave: Klargøring

Ud fra min arbejdstegning gik jeg først i gang med at lave de to sider. Pladen var præcis 100 cm på den lange led, hvorfor jeg delte den i to lige store stykker, 50 cm på den lange led.

Her er den ene side klar til at blive skåret til. Toppen af kurven valgte jeg at være 50 cm, mens bunden blev 30 cm, det vil sige at jeg savede 10 cm af på hver side, jævnfør de streger jeg har tegnet på pladen.

Her er siden savet ud. Jeg valgte senere at save 5 cm af bunden, så kurven blev lavere.

Her er begge sider savet til både i begge sider og i bunden. Jeg har nu gjort klar til at bore hul til håndtaget i begge plader (sider). Til at bore hullet brugte jeg at bor med en tykkelse på 4 cm, svarende til stokkens diameter.

Lamellerne savede jeg ud, så det var 30 cm lange, svarende til den bredde jeg valgte at kurven skulle have.

Brændekurv af genbrug: Idé

Udfordringsopgave: Idé

Jeg har valgt at beskæftige mig med træarbejde i min udfordringsopgave. Det bunder egentlig i at jeg aldrig har været særligt begejstret for træsløjd og så vidt muligt privat holder mig fra at bygge ting, med mindre en udførlig instruktion medfølger.

Erkendelsen af at træsløjd og projektet "at bygge eller konstruere noget" rent faktisk kan være en god aktivitet, som i den grad kan understøtte teorien om det fælles tredje, har givet mig mod på at kaste mig ud i projektet: Byg en brændekurv af genbrug.

Til selve konstruktionen af kurven har jeg ladet mig inspirere af DR2 programmet Frilandshaven, som jeg tilfældigvis så en eftermiddag. I netop dette program, byggede den mandlige vært en kurv af genbrugstræ, som han brugte når han høstede grøntsager i frilandshaven. Det smarte ved kurven var at der var "riller" så grøntsagerne kunne vaskes/spules mens de lå i kurven, da vandet løb ud af rillerne. Jeg tænkte, sådan en vil og KAN jeg også lave.
Da jeg endnu ikke har en køkkenhave, vil jeg bruge kurven til brænde til vores lille ovn, vi har på terrassen.

Først og fremmest krævede det en tegning over hvad jeg skulle bruge:

Jeg skulle bruge to sider, lameller, en stok som håndtag og skruer til at samle kurven.
Det nøjagtige antal lameller og skruer har jeg tilføjet da kurven var færdig.

Min far havde træ fra en gammel seng liggende, som jeg brugte. Lamellerne er taget direkte fra bunden af sengen, mens siderne blev lavet af en plade, som jeg ikke ved hvor stammer fra. Stokken som skulle blive til håndtag er fra et gammelt kosteskaft.

Regn i køkkenet

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.
Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft.
Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Regn i køkkenet

For at bevise ovenstående tese om regn, har jeg lavet et forsøg hjemme i mit køkken. Jeg har brugt en gryde med kogende vand og en gryde med isterninger i.
Forsøget viser, at vanddampen stiger opad og fortættes til små vandråber på bunden af den kolde gryde. Når dråberne bliver for tunge til luften, falder de ned og er således blevet til regn.

Jeg har optaget en video af forsøget, som kan ses via dette link:

 https://www.youtube.com/watch?v=dcuCGOY-Mp4&feature=youtu.be



Kilde:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Skyer på himlen

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Skyer på himlen

Her ses eksempler på lammeskyer, som tyder på godt vejr. Dog er der ude i horisonten mere tætte skyer på vej, måske lagskyer.

Himlen ser smuk ud, men når der zoomes, kan man ane fjer- eller makrelskyer, som betyder at vejr skifte er på vej, fra godt vejr til regn.

 Her "smelter" fjer- eller makrelskyerne så småt sammen med lave skyer.

Vejr skiftet kom. Det blev regnvejr. Her ses tydelige eksempler på regnskyer, som er lidt mørkegrå og hænger lavt.

Kilde:

http://www.skoven-i-skolen.dk/sites/skoven-i-skolen.dk/files/filer/Kopiark/Boern-og-traer/bt_kopiark107_kap23_skyer-og-vejrvarsler.pdf

Sky eksperiment

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Sky eksperiment

Jeg vil forsøge at lave skyer der hjemme, efter ovenstående teorier om vanddamp, som stiger til vejrs, bliver kølet af, bliver til små dråber, som hæfter sig på partikler og bliver til skyer.

Jeg har klistret sort karton på bagsiden af det cylinder formede glas.

Jeg har nu fyldt varmt vand fra hanen i glasset, og vil stryge en tændstik, puste den ud og lade den falde ned i vandet. Her efter vil jeg lægge is oven på glasset, så dampen stiger op mod noget koldt og dermed bliver til små dråber.
Røgen som kommer fra tændstikken indeholder de røg partikler, som de små dråber skal samle sig omkring for at blive til skyer.

Her er isen lagt oven på og dampen begynder at danne skyer.

Jeg har optaget en video af dannelse af skyer inde i glasset. I videoen kan man til slut skimte dampen som samler sig til skyer.

Se videoen via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=UHyIs--107k&feature=youtu.be

Kilder:

Winston, Robert & Ian Graham (2011) Science Experiments Dorling Kindersley Limited
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/skyer-himlens-stolte-vaesener/
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Regmåler

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Her har jeg lavet en regnmåler til at måle mængden af regn.

Min regnmåler blev lavet af en tom mælkekarton, tape og en lineal.
Jeg klippede toppen af kartonen af og tapede linealen fast på indersiden af kartonen.

Rengmålerne står nu udenfor på vores havebord, hvor den de næste dage, vil opsamle nedbør. Jeg lagde en sten i bunden, så den ikke blæser væk.

Her bør man gøre sig overvejelser omkring, hvor regnmåleren skal placeres udenfor, så den evt. ikke stå i læ for nedbøren og dermed ikke vil kunne måle nedbøren korrekt

Kilder:
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/skyer-himlens-stolte-vaesener/
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Birkesaft

Tapning af birkesaft

Birkesaften kan tappes fra marts til maj. Mennesker har tappet birkesaft tusinder af år. Det indeholder flere forskellige sukkerarter, som er oplagret i roden fra sidste år og nu presses op til knopperne for at give næring til, så bladene kan springe ud. Udover sukker er der frugtsyre, aminosyrer, c-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern i saften.  Saften består af 99% vand og smager frisk og meget af vand, med en sødlig eftersmag. Saften kan drikkes lige efter tapning, hvor den er kølig, men kan også gemmes i køleskabet i op til 5 dage. Nu længere saften gemmes, nu mere grumset bliver den.

Saften kan tappes ved, at bore et hul i stamme af træet og stikke en gummislange ind, som fører ned i en flaske. Saften vil løbe gennem slangen og ned i flasken. Alternativ kan en gren klippes eller saves af og en flaske kan hænges under, hvor grenen sad fast. Saften vil dryppe ned i flaksen.

Tapning af birkesaft i praksis

Først skar jeg ca. 2 cm. Tyk gren af birketræet, hvorefter saften faktisk dryppede ud med det samme. Jeg bandt en flaske fast rundt træet og lod hænge i 30 min.

 

Her ses resultatet af 30 minutters tapning.