I forbindelse med biotopopgave 5 "friluftsliv" har jeg valgt at fokusere på bål og på mad der kan laves over og i et glødebål.
Bål i stedet for lektiecafé
Til daglig arbejder jeg et par dage om ugen i en lille afdeling af Nordalsskolen. Denne afdeling ligger i Havnbjerg, nær Nordborg, og rummer en 0. klasse med 7 elever, en 1. klasse med 12 elever og en 2. klasse med 12 elever. Derudover rummer afdelingen en "specialklasse", hvor børn, i flere aldersgrupper og med særlige behov, tilbydes et undervisningstilbud der passer til den enkelte.
I forbindelse med den frivillige lektiecafé, som skolereformen har indført, er der en gruppe børn på min arbejdsplads som tilbydes andre aktiviteter end lektiecafé. På nedenstående billede ses tre børn (en pige og to drenge) på henholdsvis 6 og 7 år, som jeg skulle være sammen med, mens andre var i lektiecafé.
Det var godt vejr, så derfor greb vi chancen og lavede bål. Her ses børnene i færd med at gøre bålet klar. Den ene dreng er spejder i sin fritid, så han havde mange gode løsninger til, hvordan bålet skulle gøres klar. To ud af de tre børn har store udfordringer med deres sprog (specielt udtale) hvorfor det er vigtigt at de får lov at sige en masse og fortælle en masse, hvilket er lettere for dem i en lille gruppe, som vi var denne eftermiddag.
Det at vi brugte uderummet gav også børnene plads og rum, hvilket gav nul konflikter som ellers ofte opstår indendørs, specielt når de to af børnene har svært ved at formulere sig og derfor ofte føler sig misforstået. Uderummet gav børnene mulighed for og plads til, at være vilde, falde ned igen og slappe af ved bålet (Edlev, 2004, s. 70)
Bålet gav børnene og jeg noget at være sammen om, et fælles tredje (Edlev, 2004, s. 161). Det at gøre bålet klar sammen, gav os noget at være sammen om. Bålet var vores fælles projekt og børnene følte stort ejerskab til bålet og gjorde sig umage med at finde tørre pinde til optændingen og stable de store stykker brænde. Drengen som til dagligt er spejder, kunne her virkelig komme på banen med hans viden om opbygning af bål. Derigennem fik han opnåede han noget selvtillid og selvværd. Bålet (det fælles tredje) gav os et fællesskab, som bandt os sammen og gav os noget at værne og tale om.
Efter bålet var blevet tændt, fandt drengene det sjovt at gå rundt om bålet om mærke hvor varmen var stærkest og hvor røgen blæste hen. Drengene fik her noget naturfaglig viden, nemlig at røgen følger vinden. Folkeskoleloven kræver at børn får viden om naturen (
http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5486-dt-content-rid-5305_1/orgs/PAPNSKAN/Indscannede%20tekster%20-%20P%C3%A6d.%20psyk./Psykologi%2C%20p%C3%A6dagogik%20og%20undervisning%20P%C3%A6dagogik%2037.147969/Maal_og_indhold.pdf s. 117)
Jeg havde om formiddagen lavet dej til snobrød, som vi skulle lave når de andre børn var færdige med lektiecafé.
Jeg har desværre ikke nogen billede fra da vi lavede snobrød, da der var nok at se til med 25 børn (efter lektiecafé) der ville lave snobrød og kæmpede om de bedste pladser rundt om bålstedet og de bedste gløder.
Jeg valgte snobrød fremfor eksempelvis pandebrød eller stenbrød, da det er skolebørn som har motorik til at styre et snobrød på en pind (Edlev, 2004, s. 181). Udover mortorik, så kræver snobrød også tålmodighed og viden om hvor snobrødet bages bedst (i gløder og ikke i flammer). Denne viden opnåede nogle børn, ved at få et sort brød.
Litteratur:
Edlev, Lasse Thomas 2004: "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" 1. udg. Munksgaard Danmark
http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5486-dt-content-rid-5305_1/orgs/PAPNSKAN/Indscannede%20tekster%20-%20P%C3%A6d.%20psyk./Psykologi%2C%20p%C3%A6dagogik%20og%20undervisning%20P%C3%A6dagogik%2037.147969/Maal_og_indhold.pdf
