lørdag den 3. januar 2015

Bladkranse


Aktivitet 2, biotop opgave 4:

Jeg har besluttet at lave en aktivitetudfra en æstetisk og naturfaglig vinkel.
I dette indlæg vil jeg beskrive aktivitet 2, som er bladkranse, lavet af løvfald fra min biotop.

Målgruppe:
Aktiviteten kan efter hvordan den tilrettelægges dække mange forskellige målgrupper, helt fra de små børnehavebørn op til skolebørn i forbindelse med faget natur og teknik. Jeg har valgt samme målgruppe, som i aktivitet 1, nemlig de ældste børnehavebørn 5-6 årige.

Didaktiske overvejelser:
Aktiviteten skal indeholde en æstetisk læreproces (Ringsted og Froda, 2008, s 25), hvor børnene skaber deres egne bladkranse., som kan bruges til pynt både inden og udendørs.
For at opnå den æstetiske læreproces, må børnene gennemføre en æstetisk virksomhed, som skitseres i nedenstående model (Ringsted og Froda, 2008, s 25):
Den æstetiske virksomhed fører altså til en æstetisk læreproces.
  • Perceptionen (sansningen og bearbejdningen) sker når børnene er i skoven, på legepladsen eller i en have og finder blade og mange andre materialer som de rører ved og undersøger.
  • Oplevelse, som rummer en indtryks - og udtrykside kan foregå flere steder, eksempelvis i børnehaven når børnene undersøger de indsamlede blade, måske de sorterer dem i farver, i former, i sorter og kigger på eventuelle æde huller i bladene. Børnenes indtryk af for eksempel farver og former, munder senere ud i udtrykssiden, når børnene skaber deres egne bladkranse.
  • Den æstetiske erkendelse sker mens de er i gang med skabelsen af deres bladkranse. Her lærer de og lagrer erfaringer omkring bladenes former og farver.
  • Herefter sker den æstetiske læreproces, hvor børnene har skabt deres eget kunstværk (bladkransen) og de erfaringer de har gjort sig, kan de bevidst eller ubevidst drage nytte af i andre aktiviteter.
Den æstetiske virksomhed munder i dette tilfælde ud i et produkt, som er personligt og barnet har fået viden om hvilke træer bladene hører kommer fra. (Ringsted og Froda, 2008, s. 27).
Aktiviteten rummer dog mere en den æstetiske læreproces, nemlig både noget fysisk aktivitet, finmotorik, naturalistisk intelligens, og styrkelse af den sproglige kompetence.
Den pædagogiske læreplan (www.bupl.dk) tilgodeses i aktiviteten hvor temaerne krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, og sproglig kompetence kommer i spil:
  • Den fysiske aktivitet sker når børnene er i skoven, på legepladsen eller andre steder, for at finde en nedfaldne blade. Børnene kan også blive udfordret ved at klatre i træer for at plukke de blade som endnu ikke er faldet ned. Læreplans temaet krop og bevægelse er her i spil, da der kræves noget af grov motorikken at færdes i en skov og klatre i træer. 
  • Temaet natur og naturfænomener tilgodeses, da børnene får mulighed for at udforske skoven/naturen og dens materialer (blade). Børnene kan undersøge bladene og finde æde huller, svampevækster og andre nedbrydningsspor.
  • Den sproglige kompetence tilgodeses samtidig, når der på turen i skoven tales om hvorfor bladene falder ned og om årstider. Her får børnene et større ordforråd.
  • Finmotorikken kommer i spil, når børnene skal sætte blade på ståltråden.
  • Den naturalistiske intelligens som ifølge Gardner  gør børnene i stand til at opfange særlige træk, der gør det muligt at opdele og systematisere (Edlev 2004, s. 30), i dette tilfælde bladene i farver, former og evt. arter dvs. bøgeblade, egeblade osv.   
Aktiviteten rummer mange muligheder, da den blot kan bruges som æstetisk virksomhed, hvor der skabes en bladkrans, men også som en naturfaglig aktivitet, hvor der også er fokus på at lære om blade, hvilke træer de stammer fra, om nedbrydning, årstider osv. Aktiviteten kan altså tilrettelægges så den rummer mange forskellige målgrupper og alderstrin. Pædagogen kan ved at bruge begrebet zonen for den nærmeste udvikling (Guldbrandsen, Liv Mette 2009, s. 248) udfordre det enkelte barn, eksempelvis ved at lade barnet sortere blade i arter, i farver, i størrelse osv. og så herudfra lave bladkranse.
Beskrivelse af aktiviteten:
Jeg har samlet nedfaldne blade fra min biotop, som jeg lagde til tørre i to døgn:
 
Til aktiviteten skal der ikke bruges særligt mange effekter, kun blade, ståltråd og en tang (www.skoven-i-skolen.dk):
 
 Jeg lavede to bladkranse, en som var med vilkårlige blade og en som udelukkende bestod af bøgeplade:
Kransen til venstre består udelukkende af bøgeplade, mens kransen til højre er af vilkårlige blade.
Under skabelsen af kransene, lagde jeg til tider mærke til blade med forskellige nedbrydningsspor (www.skoven-i-skolen.dk):
Her et bøgeblad med æde huller, formentlig fra bøgeloppen (www.skoven-i-skolen.dk)
Her et egeblad med svampespor (www.skoven-i-skolen.dk)
Litteraturliste:
Edlev, Lasse Thomas: "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" 2004, Munksgaard Danmark 1. udg.
Guldbrandsen, Liv Mette: "Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver" 2009, Akademisk forlag 1. udg.
Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper: "Plant et værksted" 2008, Hans Reitzels forlag 3. udg.
 
 
 
 


 
 

Julepynt af birkegren

Aktivitet 1, biotop opgave 4:

Jeg har besluttet at lave to aktiviteter udfra en æstetisk vinkel. I dette indlæg vil jeg beskrive aktivitet 1, som er julepynt lavet ud af naturens materialer, nærmere betegnet et juletræ lavet ud af en birkegren (som det endte med at blive):

Målgruppe:
De ældste børn i børnehaven, det vil sige 5-6 årige. Aktiviteten kunne også sagtens laves med sfo børn.

Didaktiske overvejelser:
Aktiviteten skal indeholde en æstetisk læreproces (Ringsted og Froda, 2008, s 25), hvor børnene kreerer deres eget lille juletræ, som sættes i en potte og som de kan få med hjem. For at opnå den æstetiske læreproces, må børnene gennemføre en æstetisk virksomhed, som skitseres i nedenstående model (Ringsted og Froda, 2008, s 25):

Den æstetiske virksomhed fører altså til en æstetisk læreproces.

  • Perceptionen (sansningen og bearbejdningen) sker når børnene er i skoven og finder grene og mange andre materialer som de rører ved. Samtidig med at der tales om skoven, julen og juletræer.
  • Oplevelse, som rummer en indtryks - og udtrykside kan foregå flere steder, eksempelvis hjemme i børnehaven når børnene ser på billeder af juletræer eller blot taler om hvordan juletræer ser ud (form osv). Via billeder og samtale for børnene indtryk, som senere munder ud i udtrykssiden, når børnene skaber deres eget juletræ af den gren de har fundet.
  • Den æstetiske erkendelse sker mens de er i gang med skabelsen af deres eget juletræ. Her lærer de og lagrer erfaringer omkring materialer, former og opbygningen af juletræet.
  • Herefter sker den æstetiske læreproces, hvor børnene har skabt deres eget kunstværk (juletræet) og de erfaringer de har gjort sig, kan de bevidst eller ubevidst drage nytte af i andre aktiviteter.
Den æstetiske virksomhed munder i dette tilfælde ud i et produkt (Ringsted og Froda, 2008, s. 27).

Aktiviteten rummer dog mere en den æstetiske læreproces, nemlig både noget fysisk aktivitet, finmotorik, matematisk intelligens, natursyn, sproglig kompetence og kulturelle udtryksformer.
Den pædagogiske læreplan (www.bupl.dk) tilgodeses i aktivisten, hvor temaerne krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, sproglig kompetence og kulturelle udtryksformer kommer i spil:
  • Den fysiske aktivitet sker når børnene er i skoven, på legepladsen eller andre steder, for at finde en egnet gren, som skal blive til deres juletræ. Læreplans temaet krop og bevægelse er her i spil, da der kræves noget af grov motorikken at færdes i en skov.  Temaet natur og naturfænomener tilgodeses også her, da børnene får mulighed for at udforske skoven/naturen og dens materialer. Den sproglige kompetence tilgodeses når der på turen i skoven tales om skoven, dens finurligheder om hvordan man behandler og ikke behandler skovens planter og dyr.
  • Finmotorikken kommer i spil, når børnene skal save grenen i stykker og bore huller i de stykker, som er savet ud. Børnenes sproglige kompetence kommer i spil i værkstedet, når de (måske for første gang) stifter bekendtskab med værktøj, det vil sige deres ordforråd styrkes, samtidig med at de er vigtigt at lytte efter, hvordan man bruger værktøj, for ikke at komme til skade.
  • Den matematiske intelligens kommer i spil, når barnet skal save grenen ud i forskellige størrelser og senere bygge juletræet op, som en "trekant". Størrelsesforhold mellem stykkerne af grenen må det enkelte barn sortere.
  • At lave julepynt er en kulturel udtryksform, som barnet gennem aktiviteten får kendskab til. I forbindelse med skovturen eller arbejdet i værkstedet vil det også være oplagt at synge sange (julesange eller sange om skoven).  
  • Natursyn kommer i spil når grenen skal findes. Pædagogen må nemlig her pointere at det er nedfaldsgrene børnene må tage og ikke grene, de knækker eller saver af et træ.

Beskrivelse af aktiviteten

I forbindelse med en gå tur i dejligt solskinsvejr i december omkring min biotop, opdagede jeg at der var træer og buske, som enkelte steder var blevet skåret/klippet til af Vej og Park. Jeg fandt pinden, som ses i midten af billedet:
Jeg tog pinden med hjem for at gå i gang med juletræet. Jeg fandt også mås, som jeg tørrede der hjemme:



Da jeg skulle i gang, fandt jeg ud af at pinden var for frisk og derfor temmelige sej at save i og den var i øvrigt også for tynd. Derfor gik jeg op til min far som tidligere på året havde savet grene af sit birketræ. Her fik jeg en gren, som var noget længere og mere tør, jeg savede den i stykker og tog den med hjem, så opbygningen af juletræet kunne komme i gang:

Her er opbygningen i gang, i min iver glemte jeg få taget billeder af hele processen, men beskrivelse følger her:

Jeg har brugt noget tyk ståltråd, som er placeret i almindeligt dekorationsler i bunden af potten. Ovenpå har jeg lagt mås fra min biotop.
Birkegrenen er savet i 9 stykker, hvor den nederste er den længste og den øverste den korteste. Stykkerne af grenene er hele tiden mindsket med ca. 1 cm i længden.
Jeg har boret et hul i hver gren, så den kan sættes fast på ståltråden. Herefter bygges der ganske enkelte ovenpå, hvorefter den færdige resultat ser således ud:


Litteratur:

Ringsted, Suzanne & Jesper Froda "Plant et værksted", 2008, Hans Reitzels Forlag, 3. udg.
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

fredag den 2. januar 2015

Tøj til dukken

Jeg valgte at sy en bluse, et par bukser og strikke et lille halstørklæde til min dukke.
Jeg allierede mig med min mor, hendes symaskine og hendes strikkepinde.
Arme og ben bandt jeg vat omkring, så de blev lidt tykkere.

Inden vi gik i gang fandt vi mønstre i en bog. Mønstrene tegnede jeg over på bagepapir og klippede ud:
Bukserne blev sorte. Stoffet er fra en gammel T-shirt. Ovenfor er der gjort klar til at klippe ud efter mønsteret.

Her er der gjort klar til at klippe stof ud til blusen. Stoffet er en rest min mor havde liggende.

Her er stoffet klippet ud og sat sammen med knappenåle. Bukserne har fået et lille op smøg nederst.
Blusen vender med ryggen til, hvor der til sidst skal sættes små stykker velcro på, så blusen kan lukkes i ryggen. Denne løsning blev nødvendig, da jeg havde lavet dukkehovedet direkte på stangen, hvilket betød at hovedet ikke kunne komme af igen og blusen ikke kunne trækkes over hovedet, da det var ret stort. Ja, man lærer jo gennem processen :)

 Her ses de færdige bukser forfra. Det krævede kyndig vejledning fra min mor, at få dem syet.

Her ses bukserne bagfra.

Her er blusen syet færdig, hvilket også krævede vejledning, men det lykkedes!

Min dukke havde, efter alt at dømme, fået brede hofter, hvorfor bukserne havde svært ved at blive hængende. Løsningen blev denne snor. Med lidt god vilje kunne man vel kalde det et bælte :)
Bemærk at der er lavet hul i bukserne, så stangen kan komme igennem.

Her ses de små stykker velcro som skal sørge for, at blusen kan lukkes.

Til sidst fik dukken sørme også et strikket halstørklæde. Selve fremstillingen af halstørklædet kan jeg ikke tage meget ære af, men rødt og fint blev det:

Her ses det færdige resultat:


Det har været en stor udfordring at fremstille dukken, men aller mest at fremstille tøjet.
Processen gav anledning til at del frustrationer, men heldigvis endte det med at dukken fik tøj på kroppen og min mor og jeg havde en lang, lærerig og hyggelig dag.

På trods af de mange frustrationer, så har det naturligvis været lærerigt at fremstille dukken og tøj. Det er dog ikke noget jeg tænker, jeg vil kaste mig over igen, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Dukken får arme og ben

Efter at dukkehovedet , hænder og fødder havde tørret i 5 dage, var det tid til at få lavet arme og ben.

Til fremstillingen brugte jeg følgende:
  • Træliste
  • sav
  • ståltråd
  • boremaskine og et tyndt bor
  • tommestok
  • blyant
  • papirklips
Processen med at bore huller er i gang på ovenstående billede.

De små stykker bindes sammen med ståltråd, så det giver bevægelige led:

Her ses skuldre og arme. Ben lavede jeg efter samme princip.

Til sidst blev hænder og fødder sat på henholdsvis arme og ben ved hjælp af en papirklips.

fredag den 28. november 2014

Bladenes farver

Jeg har valgt at undersøge bladenes farver, som lige nu er meget forskellige. Der findes både, gule, røde og nogle steder stadigvæk grønne blade.

Jeg har her sorteret blade i farver:

Det er blandede blade, med bl.a. blade fra bøg, eg, ahorn og løn.

Læg her mærke til æde huller i nogle af bladene:



Tilbage til bladenes farver. For at undersøge farverne vil jeg bruge følgende: En morter, sprit, sand, blade, en saks, glas, tape, kaffefilter og pinde:

Jeg klippede først de rødlige blade i små stykker og maste dem i morteren sammen med lidt sand, hvorefter jeg hældte sprit på.
Denne masse hældte jeg ned i et glas, hvorefter jeg dybbede kaffefilter ned i glasset og lod det suge i 5 minutter:

Herefter gentog jeg samme proces denne gang, med de grønne blade:

Den grønne farve er mere markant end den røde.

Jeg lagde nu papiret til tørring i ca. 30 minutter, for at se om farven ville være trukket op i papiret og være synlig:


Øverst ses den grønne og nederst den rødlige. Den grønne farve giver en noget tydeligere streg end den rødlige.

Den grønne farve kaldes Klorofyl og er det farvestof der fanger sollys og sørger for fotosyntesen, som er den mekanisme, som planterne bruger til at skabe sukkerstof, som er det planten/træet lever af. Klorofyl giver altså bladet sin grønne farve.
Den rødlige farve kaldes carotenoider, hvilket også gælder for den gule farve. Dette farvestof er ikke så kraftigt som klorofyl, hvorfor dette stof bliver overskygget af den grønne farve, så længe der er klorofyl i bladet.
Klorofyl er et dyrt stof for træet at producere, så om efteråret trækkes stoffet tilbage i grene og kviste og træet smider bladene. Når klorofyl trækkes tilbage fra bladene kommer carotenider frem til syne.

Ovenstående forklaring underbygger forsøget, som viser at den grønne farve er mere kraftig end den røde.

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladenes-farver

Indsamling ved biotop

I den lille skov bagved de træer man kan se i baggrunden, begik jeg mig ind for samle løvfald.


Jeg tog flere håndfulde, puttede det indsamlede i en pose og tog det med hjem for at undersøge hvad skovbunden byder på.

Der fandtes flere spændende ting i posen. Her ses den første håndfuld fra posen, spredt ud på en avis.

I bunken fandt jeg et agern, som er frugten fra egetræet, som faktisk var ved at spire.
Jeg valgte at prøve at flække agernet for at undersøge hvordan det så ud inden i:
Det ser lidt råddent ud og ligner at spireprocesessen er gået i stå.

Jeg fandt også frøet fra Ahorn og fra Løn:

Frøene minder ved første øjekast om hinanden og ligner helikopter vinger. Den øverste er fra løn, hvor "vingen" er lidt smallere, der hvor den hæfter på frøet. Den nederste er fra ahorn og her er "vingen" lige stor og bred over det hele.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/unders%C3%B8g-fr%C3%B8-og-frugter

Jeg havde fået lidt jord med og sørme og jeg ikke fandt en lille regnorm:

Regnormen er til venstre på bladet. Jeg puttede straks regnormen i min regnorme-gaard.

Apropos regnorm så opdagede jeg regnormelort da jeg var ude og samle løvfald:

Regnormelorten er klumperne hvor man ser små kugler, som nederst i midten af billedet. Jeg tog det med hjem:

Her er det lettere at se. Det er begyndt at tørre en smule. Regormelort er som ordet siger, lort fra regnormen, men samtidig den fineste muld. Regnormen nedbryder dødt stof og deres lort bliver til muld.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning

Biotop om efteråret, snart vinter

Her lidt billeder fra en dejlig solskinsdag ved min biotop